Kane scorer hat-trick i Bayern-ydmygelse af Bochum
Bayern München havde aldrig tabt på hjemmbane til Bochum og allerede efter fire minutter kom de foran, da Erik Maxim Chuopo-Moting dukkede op ved bagstolpen og prikkede bolden i nettet.
Det blev også 2-0 små ti minutter senere, da bolden via en dribletur af Alphonso Davies faldt ned for fødderne af Kane, der let kunne fordoble føringen.
Efter ca. en halv time var kampen allerede så godt som afgjort, da Matthijs De Ligt kom højest til et hjørnespark fra Joshua Kimmich og gjorde det til 3-0.
Det blev også 4-0 før pausen, da Kane kom i oplæggerens rolle med en millimeter-præcis lang aflevering til Leroy Sane, der trillede bolden ind under målmand Manuel Riemann.
Der var knap så meget fart fra start i 2. halvleg, men alligevel kom hjemmeholdet foran 5-0, da Kane sikkert eksekverede et straffespark efter at Ivan Ordets havde blokeret en afslutning fra Chuopo-Moting med hånden.
Kane fik endnu en assist, da Mathys Tel gjorde det til 6-0 efter 77 minutter og Kane rundede en fantastisk eftermiddag af for Bayern og færdiggjorde sit hat-trick, da Noussair Mazraoui sendte en tvær-aflevering på tværs af mål, hvor Kane blot skulle trille den det sidste stykke over stregen.