Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kent Nielsen før Europa-brag: Det er et drømmescenarie

Ritzau
Kent Nielsens Silkeborg-mandskab kan selv afgøre deres europæiske skæbne, når de torsdag møder Anderlecht.
Kent Nielsens Silkeborg-mandskab kan selv afgøre deres europæiske skæbne, når de torsdag møder Anderlecht.Profimedia
Silkeborg har torsdag mulighed for at spille sig videre fra den europæiske turnering Conference League.

Silkeborg har i de seneste sæsoner imponeret med flot spil og gode resultater. Torsdag skal Cheftræner Kent Nielsens tropper spille en af klubbens største kampe i historien. Silkeborg skal blot bruge et enkelt point, når de på hjemmebane tager imod belgiske Anderlecht i gruppespillets sidste spillerunde.

Kent Nielsen kalder efter søndagens 1-2-nederlag til Viborg FF holdets situation for et drømmescenarie.

"Det er en fantastisk situation, og vi har sat os selv i et drømmescenarie. Når skuffelsen over nederlaget til Viborg har lagt sig, så begynder vi at glæde os."

"Vi spiller på hjemmebane og kan nøjes med uafgjort. Det har været gode præstationer, vi har leveret i de første fem kampe i gruppespillet. Hvorfor skulle vi ikke også kunne gøre det på torsdag?"

"Det vil være en større overraskelse, hvis vi går videre, end hvis Anderlecht gør det. Men med den situation, vi står i, vil vi et eller andet sted være lidt skuffede over ikke at gå videre", siger Kent Nielsen.

Kasper Kusk havde mulighed for at bringe Silkeborg foran, da holdet smed en 1-0-føring ved pausen og tabte til formstærke Viborg.

Kantspilleren brændte et straffespark, og han havde svært ved at lægge skuffelsen fra sig efter kampen, da snakken gik på Conference League.

"Det tager en dag eller to af sluge nederlaget til Viborg, men så skal vi til at kigge fremad i stedet. Vi kan forhåbentlig komme med god energi på torsdag, som vi har gjort det før."

"Det er selvfølgelig en slags finale, og vi har alle muligheder for at gå videre. Lige nu er jeg mest af alt skuffet over resultatet mod Viborg" siger Kasper Kusk.

I gruppespillets første runde led Silkeborg et skuffende nederlag på 0-1 til netop Anderlecht trods en hæderlig indsats. Generelt har holdet høstet roser i Europa, efter det lykkedes at vinde 5-0 hele to gange mod rumænske FCSB.

Derudover har holdet ad to omgange tabt med blot et enkelt mål til engelske West Ham.

Silkeborg har dermed seks point efter fem kampe og indtager andenpladsen i gruppen, mens Anderlecht ligger nummer tre med fem point.

/ritzau/