Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kineser slukker lyset for verdensetter og booker billet til OL-finale

Flashscore
Kineser slukker lyset for verdensetter og booker billet til OL-finale
Kineser slukker lyset for verdensetter og booker billet til OL-finaleProfimedia
Qinwen Zheng blev for stor en mundfuld for Iga Swiatek, som tabte OL-semifinalen i to sæt.

Verdens i øjeblikket bedste tennisspiller misser finalen ved OL i Paris.

I semifinalen torsdag måtte den polske verdensetter, Iga Swiatek, se sig slået af kinesiske Qinwen Zheng, der er nummer syv på verdensranglisten.

Opgøret endte 6-2, 7-5 i kinesisk favør, og Zheng skal derfor møde enten kroatiske Donna Vekic eller slovakiske Anna Karolina Schmiedlova i finalen. Iga Swiatek møder taberen af det opgør i bronzekampen.

Iga Swiatek var ellers godt på vej til at vinde andet sæt, som hun undervejs førte 4-0. Men så faldt hun fuldstændig sammen og tabte fem partier i træk.

I det, der endte med at blive kampens sidste parti, havde Iga Swiatek muligheden for at bryde tilbage og bringe stillingen på 6-6, men polakken misbrugte muligheden, og i stedet trak Zheng sig sejrrigt ud af opgøret.

OL spilles på Roland Garros-anlægget, hvor også French Open afvikles.

Her var Iga Swiatek flyvende for mindre end to måneder siden og vandt sin femte grand slam-titel.