Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kjærsfeldt raser efter at være blevet vraget til til OL: Jeg mangler en forklaring

Ritzau
Kjærsfeldt raser efter at være blevet vraget til til OL: Jeg mangler en forklaring
Kjærsfeldt raser efter at være blevet vraget til til OL: Jeg mangler en forklaringProfimedia
Badmintonspilleren Line Kjærsfeldt var en af tre damesingler, der indtil onsdag var i spil til en OL-billet. Men hun fik den ikke.

Billetten gik til Mia Blichfeldt, mens Kjærsfeldt og Line Christophersen blev sorteper.

Det er ellers Line Kjærsfeldt, der er øverst på verdensranglisten af de tre, og hun mangler fortsat en konkret forklaring på, hvorfor der ikke blev peget på hende.

Det fortæller hun til DR Sporten, som oplyser, at Kjærsfeldt af Badminton Danmark blev spist af med en kort forklaring om, at hun ikke "opfyldte udtagelseskriterierne for præstationer og niveau".

Det gælder ifølge DR både i forhold til OL i år og i forhold til potentialet frem mod OL i 2028.

"Det efterlader mig uden en konkret afklaring af, hvilke kriterier de præcist har dykket ned i, og hvilke resultater som måske danner baggrund for deres beslutning", siger Line Kjærsfeldt.

Hun har nu bedt om et møde med Badminton Danmark, som ikke har kommenteret sagen over for DR Sporten.

Line Kjærsfeldt er nummer 21 på verdensranglisten, hvor Mia Blichfeldt og Line Christophersen er placeret som henholdsvis nummer 22 og 27.