Koerstz Madsen er næstsidst efter start i Los Angeles
Med en dobbeltbogey, syv bogeys og blot en enkelt birdie gik Koerstz Madsen runden, der blev spillet natten til fredag dansk tid, i otte slag over par.
Resultatet betyder, at Koerstz Madsen kun er et slag bedre end amerikanske Danielle Kang på sidstepladsen.
144 golfspillere deltager i turneringen.
Emily Kristine Pedersen gik første runde i et slag under par og indtager dermed en delt 25.-plads.
Pedersen leverede seks birdies og fem bogeys.
Australske Grace Kim har lagt sig i front efter første runde, som hun gik i syv slag under par.
Den samlede præmiesum lyder på 3,75 millioner dollar - svarende til 26 millioner kroner.
En anden australier, Hannah Green, er forsvarende mester i turneringen. Første runde gik hun i fire slag under par, hvilket er nok til en delt 8.-plads.