Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kovending af Colombo redder dagen for Hjulmand og Lecce - Stærk anden halvleg af Lecce

Flashscore / Sunil Midda / Søren Jakobsen
Maurizio Sarri må undre sig over, hvorledes hans mandskab totalt tabte grebet om kampen i anden halvleg.
Maurizio Sarri må undre sig over, hvorledes hans mandskab totalt tabte grebet om kampen i anden halvleg.Citypress24/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
US Lecce overrumplede SS Lazio med en kovending af kampen i anden halvleg. De vandt 2-1 og forlængede dermed deres ubesejrede stime i Serie A til fire kampe. Sejren var blot deres anden på hjemmebane i denne sæson, og den bringer dem dermed ni point over nedrykningszonen.

Maurizio Sarris Lazio-mandskab håbede på at få en flyvende start på 2023 mod Lecce, og at deres offensive talisman Ciro Immobile var tilbage i fuld form, var kun en grund til mere optimisme. Gæsterne var også tæt på at tage føringen i de første minutter, da Nicolò Casale pludselig var umarkeret i feltet, men han kunne kun dreje sit hovedstød lige på målmand Wladimiro Falcone.

Casale revancherede sig dog lidt over 10 minutter senere, da han med en fremragende bold i dybden splittede Lecce-forsvaret og sendte Immobile mod mål. Angriberen, der tydeligvis ikke viste nogen tegn på rust på trods af sin skadespause, begik ingen fejl og afsluttede klinisk fra en skarp vinkel.

Målet gjorde Immobile til den niendebedste målscorer i Serie A's historie, og han var tæt på at fordoble sit antal mål på dagen kort tid senere, men hans flugter røg over mål. Hjemmeholdet havde svært ved at holde Lazio i skak, og de har været lettede over at gå til pausen kun et mål nede efter at have været fuldstændig dominerede i de første 45 minutter.

I kontrast til deres præstation i første halvleg kom Lecce flyvende ud i anden halvleg og satte Lazios bagkæde under et hårdt pres. Og det gav udbytte i det 57. minut, da Ivan Provedel blot kunne parere Federico Di Francescos skud hen til Gabriel Strefezza, og han flugtede bolden smukt ind.

Hjemmeholdet, der nu lugtede blod, stoppede ikke her, og de tog tværtimod føringen med 20 minutter igen. Di Francesco var endnu en gang involveret, da han med en sublim bold på tværs af målfeltet ramte Lorenzo Colombo, som nemt kunne prikke den ind og sikre Lecce tre point.

Sarris mandskab så chokeret ud, for ingen havde set et Lecce-comeback komme på baggrund af deres præstation i første halvleg. En kombination af rustenhed efter pausen og selvtilfredshed resulterede i, at Biancocelesti smed alle tre point væk, da de røg ud af top fire på målforskel, mens de nu fjerdeplacerede Inter senere i aften tager imod Napoli.

Kasper Hjulmand var vanen tro på banen hele kampen og Lecces unge anfører fik sig et gult kort efter 78 minutter.

Flashscores Man of the Match: Federico Di Francesco