Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kriseramte Chelsea henter syvende spiller i januar: Lejes ud i resten af sæsonen

Ritzau
Det er indtil videre blevet til 54 førsteholdskampe for Lyon for 19-årige Malo Gusto.
Det er indtil videre blevet til 54 førsteholdskampe for Lyon for 19-årige Malo Gusto.Bertrand Guay/AFP
Chelsea, der kæmper med at hente gode resultater for tiden, bliver ved med at hente nye spillere i januars transfervindue.

Søndag meddelte Chelsea på sin hjemmeside, at London-klubben har købt højrebacken Malo Gusto i den franske fodboldklub Lyon.

Den 19-årige franskmand har fået en lang kontrakt frem til sommeren 2030. Malo Gusto skifter dog ikke til Chelsea med det samme. Talentet bliver i Lyon på en lejeaftale i resten af denne sæson.

"Forsvarsspilleren vil nu fortsætte sin imponerende udvikling på leje i Lyon, før han skifter til Chelsea til sommer forud for næste sæson," skriver Chelsea på sin hjemmeside.

Der er ikke afsløret økonomiske detaljer omkring handlen. Men Sky Sports skriver, at Malo Gusto koster Chelsea 26,3 millioner pund. Det svarer til 180 millioner kroner.

Tidligere i januar har Chelsea hentet Mykhalo Mudryk, Benoit Badiashile, Noni Madueke, Andrey Santos, David Fofana og João Félix.

Sidstnævnte er hentet på en lejeaftale i Atlético Madrid.

Chelsea er lige nu placeret på en skuffende tiendeplads i Premier League med ti point op til en placering i top-4.