En æra er ovre - Agnelli og hele Juventus' bestyrelse træder kollektivt af
Både en ny bestyrelse og en ny klubstruktur vil falde på plads inden for de næste måneder, fortæller journalist Fabrizio Romano på Twitter. Og bakkes op af Gazzetta Dello Sport.
Klubben er gennem længere tid blevet beskyldt for fusk med regnskaberne, og forud for en ekstraordinær generalforsamling, der skulle sætte mistankerne til vægs, har bestyrelsen, der involverer Andrea Agnelli og Pavel Nedved, altså valgt at trække sig en bloc.
Andrea Agnelli har været præsident for Juventus i 12 år, og det vil i stedet for ham være nuværende CEO Maurizio Arrivabene, der vil være den fungerende af slagsen. Og vel at mærke en tidligere mistænkt i sagen.
De verserende retssager er ikke af nogen mindre størrelse, da der er blevet fremsat krav om fængelsstraffe til de involverede, inklusive Agnelli. Sagen har i bund og grund omhandlet kommissioner i forbindelse med spillersalg, som er blevet bogført forkert. Den seneste udvikling mindsker ikke presset på den nu tidligere Juventus-bestyrelse.
Opdateres