Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Alle gode gange tre: Remco Evenepoel triumferer nok engang i spansk klassiker

Ritzau
Remco Evenepoel vandt lørdag sin professionelle sejr nummer 46 i karrieren.
Remco Evenepoel vandt lørdag sin professionelle sejr nummer 46 i karrieren.Profimedia
Remco Evenepoel fra Quick-Step vandt lørdag den spanske cykelklassiker Clasica San Sebastian.

Det var belgierens tredje triumf i løbet, som den 23-årige rytter også vandt sidste år og i 2019.

I spurten skulle han kun besejre en enkelt rytter, og det var Pello Bilbao fra Bahrain-holdet.

Evenepoel og Bilbao var stukket af fra feltet sammen med Aleksandr Vlasov (Bora), men russeren var ikke stærk nok til at sidde med i finalen.

Efter sejren var Evenepoel både lettet og glad, da han skulle sætte ord på bedriften.

"Det var en perfekt gruppe, og vi arbejdede godt sammen. Jeg forsøgte at holde et højt tempo på den sidste stigning, og det lykkedes."

"Kun Pello var med mig til slut, og jeg ved, at han er hurtig af en klatrer at være. Men jeg havde stadig super gode ben i spurten," siger Evenepoel til TV 2 Sport.

Evenepoel og Bilbao gjorde trioen til en duo på løbets sidste hårde stigning, da Vlasov ikke kunne følge med. Vlasov kom ind over målstregen 28 sekunder efter vinderen.

På løbets sidste lidt over syv kilometer virkede Evenepoel og Bilbao enige om at samarbejde til målstregen og afgøre det i en spurt.

Her var Evenepoel klart stærkest og havde ikke de store problemer med at sprinte forbi hjemmebanehelten.

Evenepoel viste dermed god form inden det forestående VM i Skotland. Belgieren er en af favoritterne til at vinde landevejsløbet, hvor han er forsvarende mester.