Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

I arbejdstøjet fra dag ét: Vingegaard trækker holdkammerat til sejr i Dauphine

Christophe Laporte tog søndag karrierens professionelle sejr nummer 29.
Christophe Laporte tog søndag karrierens professionelle sejr nummer 29.Anne-Christine Poujoulat/AFP
Jonas Vingegaards Jumbo-Visma-hold ser ud til at være på vej i Tour de France-form.

Søndag sikrede franskmanden Christophe Laporte holdet sejren på 1. etape af optaktsløbet Criterium du Dauphine, da han vandt spurten på opløbsstrækningen i Chambon-sur-Lac.

Det skete, efter at holdkammeraten Vingegaard havde ført sig frem i en sjælden rolle som trækdyr på den sidste kilometer.

Vingegaards arbejde medvirkede til, at det lige akkurat lykkedes at indhente den sejlivede udbryder Rune Herregodts, der holdt det jagtende felt bag sig indtil få hundrede meter fra mål.

Belgieren fra Intermarché-holdet havde forinden sagt farvel til en udbrydergruppe og forsøgte at køre alene til mål.

Da han kørte ind på den sidste kilometer, havde han et forspring på omkring ti sekunder, men da Jumbo-Visma skruede tempoet i vejret, var hullet ikke helt stort nok.

Dermed var afslutningen lagt til rette for favoritten Laporte, der vandt flere forårsklassikere tidligere på sæsonen. Franskmanden viste igen sine evner i spurten og slog Matteo Trentin (UAE Emirates), mens Herregodts blev belønnet for sit angreb med en tredjeplads.

Critérium du Dauphiné er et af de vigtigste forberedelsesløb inden Tour de France. Jonas Vingegaard er topfavorit til den samlede sejr i løbet, der strækker sig over otte etaper og slutter søndag 11. juni.