Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mads P var ikke eneste offer: Van Aert brækker kraveben og ribben og misser store løb

Ritzau/Flashscore
Van Aert brækker kraveben og ribben og misser store løb
Van Aert brækker kraveben og ribben og misser store løbPhoto by DAVID PINTENS / BELGA MAG / Belga via AFP
Wout van Aert misser flere store løb inklusive søndagens Flandern Rundt, efter et alvortligt styrt i dagens Dwars door Vlaanderen.

Det oplyser Visma på det sociale medie X, efter at den belgiske stjerne onsdag var en del af et stort styrt i den belgiske brostensklassiker Dwars door Vlaanderen. Løbet blev vundet af van Aerts holdkammerat Matteo Jorgenson.

Van Aert har brækket et kraveben og flere ribben, står det klart efter en tur på hospitalet, oplyser holdet.

"Det er usikkert, hvor lang tid genoptræningen tager. Han misser definitivt Flandern Rundt, Paris-Roubaix og Amstel Gold Race", skriver Visma.

29-årige Wout van Aert har på landevejen opnået flere betydningsfulde sejre, herunder etapesejre i Tour de France og Vuelta a España samt sejre i klassiske løb som Milano-Sanremo og Strade Bianche. Hans evne til at klare sig godt på forskellige terræner og under forskellige forhold har gjort ham til en af de mest respekterede ryttere i feltet.

I cyclocross har Wout Vvn Aert også markeret sig som en af de bedste i verden. Han har vundet flere verdensmesterskaber og verdensmester i cyclocross og har domineret sporten i en årrække.