Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Legender siger at van Aert vil fortryde at give sejren væk til sin holdkammerat

Flashscore
Legender siger at van Aert vil fortryde at give sejren væk til sin holdkammerat
Legender siger at van Aert vil fortryde at give sejren væk til sin holdkammeratProfimedia
“Kannibalen” Eddy Merckx og den tidligere topsprinter og klassikerspecialist Tom Boonen mener det var forkert af det belgiske fænomen at give en åbenlys sejr væk til en holdkammerat.

Scenen er det belgiske endagsløb Gent-Wevelgem hvor to holdkammerater kører samlet over målstregen.

Wout van Aert og hans holdkammerat på Jumbo-Visma-holdet, franskmanden Christophe Laporte havde sat alle konkurrenterne til vægs, da van Aert puffede Laporte først over stregen.

Nu er to af de store koryfæer indenfor cykelsporten ude og så tvivl om det smarte i det træk. Det giver selvfølgelig en god stemning på holdet og mon ikke Laporte “skylder en” i forhold til van Aert.

En af de allerstørste ryttere gennem tiden, Eddy Merckx, har tidligere udtalt at han aldrig ville kunne få sig selv til at give en sejr væk. End ikke til en holdkammerat.

Til det belgiske medie Sporza udtaler Merckx om van Aerts gavmildhed.

“Det var hans valg, men jeg ville aldrig have gjort det. Han missede med sin handling muligheden for at vinde E3, Gent-Wevelgem og Flandern Rundt”.

Wout van Aert vandt i forrige weekend E3 Saxo Classic mens Flandern Rundt afvikles i næste weekend.

Den tredobbelte vinder af netop Gent-Wevelgem, belgieren Tom Boonen, stiller sig også undrende overfor optrinnet.

"Jeg har også hjulpet holdkammerater til sejren, men aldrig i en sådan situation", siger  Boonen til Sporza og uddyber: “Man hjælper holdkammerater for at lade dem kæmpe for sejren. Dette så igen godt ud for holdets markedsføring, men jeg ved ikke, om jeg ville have gjort det”.

I det tænkte eksempel at de begge havde kørt for sejren, er de fleste overbeviste om at van Aert ville vinde. Derfor mener Boonen heller ikke at sejren betyder ret meget for Laporte.

“Vil du vinde på denne måde? Jeg ville have sprintet for at vinde. Sådan en sprint ville have set mærkelig ud, men det var det mest retfærdige", siger Boonen.

Den tidligere verdensmester og vinder af den grønne pointtrøje i Tour de France, mener dog at van Aert kan have sat goodwill ind på kontoen inden monumentet Flandern Rundt.

“Wout kommer til at fortryde det. Ryttere kommer og går. Christophe Laporte vil sandsynligvis blive nøgleperson for Wout i Flandern og Roubaix, men det er ikke nogen garanti”, siger han til det belgiske medie.

Flandern Rundt afvikles på søndag med Wout van Aert som en af de store forhåndsfavoritter.