Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Cecilie Uttrup og Emma Norsgaard er officielt OL-klar

Ritzau
Cecilie Uttrup på sin enkeltstartcykel til EM
Cecilie Uttrup på sin enkeltstartcykel til EMProfimedia
Cecilie Uttrup Ludwig, Emma Norsgaard Bjerg og den blot 19-årige Solbjørk Minke Anderson er officielt udtaget af Danmarks Olympiske Komité til at repræsentere Danmark i landevejscykling til OL i Paris

Det oplyser Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.

Udtagelsen sker på baggrund af en indstilling fra Danmarks Cykle Union (DCU).

28-årige Cecilie Uttrup Ludwig og 25-årige Emma Norsgaard Bjerg er desuden udtaget til at skulle køre enkeltstart ved legene.

Cecilie Uttrup Ludwig kalder det en stor ære at blive udtaget. Ligesom Emma Norsgaard var hun også med til OL i Tokyo i 2021.

"Som lille drømte jeg altid om at komme til OL, for det er det største at kunne repræsentere sit land til de olympiske lege", siger Cecilie Uttrup Ludwig.

"Det føles som om, at vi er en del af noget større, fordi vi er de bedste inden for hver vores sportsgren samlet på ét sted, og jeg glæder mig til at fyre den af på landevejen sammen med holdet og forhåbentlig køre med om medaljerne til Danmark".

Søren Simonsen, der er DIF's Chef de Mission for det danske OL-hold i Paris, tror, at de danske kvinder kan være med til at præge løbet.

"Det bliver en spændende konkurrence på en spektakulær rute, og jeg opfordrer alle danskere, der er i Paris til sommer, til at komme ud ved ruten og bakke rytterne op", siger Søren Simonsen.

Enkeltstarterne for både kvinder og mænd køres 27. juli, og kvindernes linjeløb køres 4. august, mens mændenes køres 3. august.