Slut med Sagan og van Avermaet: Stjernerne der inspirerede den nye, vilde generation

De var store rivaler og blandt 10ernes allermest vindende professionelle cykelryttere, men søndag er det officielt slut for begges vedkommende. Peter Sagan indstillede således karrieren som landevejsrytter søndag, og denne søndag, en uge senere, gør Greg van Avermaet det samme, når han stiller til start i Paris-Tours. 

Utrolige 472 løbsdage nåede de to stjernryttere at have sammen med hinanden, løbsdage hvor begge var til start, og i temmelig mange af dem gjorde de sig bemærket, enten på én og samme tid eller hver for sig. For hele 165 gange på de 472 løbsdage har minimum én af de to ryttere stået på podiet. 

I en årrække var de faktisk så tæt på hinanden, at de hele 18 gange har delt podiet, flest gange i den legendariske 2016-sæson, hvor de havde flere drabelige dueller først i brostensklassikerne, senere i det italienske forårsetapeløb Tirreno-Adriatico, og afslutningsvis også i de to kuperede canadiske klassikere i Québec og Montréal. 

Det var ellers den yngre af de to, Peter Sagan, der først slog igennem, da den evigt underholdende slovak i 2010 bragede ind på scenen som neo-pro hos italienske Liquigas-Doimo. Sagan sejrede i Paris-Nice, i Romandiet Rundt, i det hedengangne Tour of California, og viste sig som en vanvittigt alsidig rytter. 

Helt så nemt til tingene kom Greg van Avermaet ikke, selvom belgieren allerede i 2007 blev professionel og faktisk begyndte flot med fire sejre i både sin første og anden sæson som professionel, den mest nævneværdige heraf en etapesejr i Vuelta a España, ligesom belgieren viste klassikertalentet med en ottendeplads i Flandern Rundt. 

Men herefter fulgte et par noget mere magre år for van Avermaet, inden igen i starten af 10erne ramte et højt niveau, og således blev en åbenlys rivalisering med føromtalte Peter Sagan altså til. For mens Greg van Avermaet i første omgang satsede mest på brostensklassikerne, så viste belgieren også hurtigt, at han havde talent for at klatre på særligt de kortere, eksplosive stigninger, og pludselig var der et åbenlyst overlap i de løb, som de to stærke ryttere sigtede efter at vinde. 

Særligt i midten af årtiet blev rivaliseringen stærk. Sagan var i forvejen en etableret stjerne, havde allerede sikret sig de første tre grønne trøjer i Tour de France samt en lille håndfuld etaper til følge, og nu viste Greg van Avermaet sig for alvor som en trussel i de store klassikere. 

I 2015 snød van Avermaet først Sagan på stregen på tredje etape af Tirreno-Adriatico, og på 13. etape af årets Tour de France gjorde belgieren det såmænd igen. Sagan, der skulle være blandt verdens bedste sprintere, var ved at få sig lidt af en ond ånd i van Avermaet. 

Også i Belgien lappede medierne rivalisering i sig, og den peakede for alvor i 2016, hvor de to ryttere igen og igen kæmpede om sejren. Tre gange i streg fik van Avermaet skovlen under Sagan – først i Omloop Het Nieuwsblad, og derefter på både sjette etape og i det samlede klassement af Tirreno-Adriatico, hvor van Avermaet blev et og Sagan to – men slovakken tog revanche først i Gent-Wevelgem og senere i Flandern Rundt, som begge blev vundet af Sagan. 

Da de føromtalte canadiske klassikere i først Québec og senere Montréal skulle afvikles sammen år, blev cykelverdenen vidner til en vaskeægte tvekamp, hvor de to rytteres mandskaber sørgede for, at det hele endte i en spurt. Den første, i Québec, tog Sagan sig af med van Avermaet på andenpladsen, og to dage senere var det så med omvendt fortegn. 

Samme år blev van Avermaet olympisk mester i Rio de Janeiro på en ellers ekstremt kuperet rute, guldmedaljen vundet foran danske Jakob Fuglsang, og i Qatar sikrede Peter Sagan sig sit anden af i alt tre verdensmesterskaber på stribe. 

De to ryttere var i mange år blandt feltets allermest alsidige og slagkraftige ryttere, og da Peter Sagan i seneste weekend kørte karrierens sidste landevejsløb, før slovakken næste år satser på mountainbike op til OL i Paris, bemærkede en af slovakkens andre nu forhenværende konkurrenter, hvordan Sagan formentlig har været med til at forme den nuværende generation af superryttere, der gør sig i al slags terræn. 

Således skrev britiske Geraint Thomas, der før han blev Tour de France-vindende klassementsrytter særligt gjorde sig i samme brostensklassikere som Sagan og van Avermaet, på sin Instagram efter Sagans farvel: ”Tillykke med en landevejskarriere, som de fleste af os kun kan drømme om, Peter Sagan. Selvom jeg er ret sikker på, at du inspirerede denne nye generation, som kan nærmest alting, så det får du ikke tak for.”

Det samme gør sig altså formentlig gældende for 38-årige Greg van Avermaet, der søndag, en uge efter sin slovakiske rival, vinker farvel til landevejen. En sidste tur med Paris-Tours, et løb som belgieren for 12 år siden formåede at vinde.