Mads Pedersen før Flandern Rundt: "Ingen kan følge de tre superstjerner op ad stigningerne"
”Lige nu i cykling har vi de her tre superstjerner. Vi så i de andre klassikere, at når de kører på stigningerne, så kan vi ikke følge med dem. Så for os vil det være en dum ude at tro, at vi bare kan følge efter dem, når de kører,” siger Pedersen og fortsætter.
”For jeg vil sige, at ni ud af ti gange eller 99 ud af 100 gange, så er det umuligt at følge dem på ren råstyrke på stigningerne. Så vi skal køre løbet smartere og være foran det. Og jeg tror, at med vores stærk hold, kan det lade sig gøre.”
Mads Pedersen mener, en af nøglepunkterne i løbet bliver at komme ind på den normalt fedtede stigning til Koppenberg som en af de første fem ryttere.
"Det er virkelig vigtigt at komme ind på Koppenberg i en god position, og jeg mener de første tre til fem ryttere, ikke længere tilbage. Resten af stigningerne tørrer normalt rimeligt hurtigt, men Koppenberg er dækket af træer, og det gør det ret glat altid, selvom det ikke har regnet i to uger."