20 år siden i dag: Da førsteudfordreren styrtede, og Armstrong kørte i marken
Nogle styrt glemmer engagerede cykelseere ikke lige foreløbig. Så man Tour de France i 1995, husker man formentlig Fabio Casartellis helt forfærdelige styrt, der endte med at koste italieneren liv. Så man Polen Rundt i 2020, vil Fabio Jakobsens grufulde højhastighedsstyrt i barrieren utvivlsomt også ligge i bevidstheden.
På samme måde vil enhver cykelentusiast, der i 2003 fulgte Tour de France, formentlig have Joseba Belokis styrt og efterfølgende smerteskrig indprentet på nethinden, for på denne dag for præcis 20 år siden, 14. juli 2003, røg den baskiske profil i asfalten i et af Tourens allermest ikoniske og betydningsfulde styrt.
Ligesom Chris Froome aldrig er blevet den samme cykelrytter, efter et pludselig vindstød sendte briten i jorden, da han i 2019 skulle besigtige ruten forud for en enkeltstart i Critérium du Dauphiné, så markerede styrtet også enden for Belokis storhedstid. En tid, hvor spanieren blev betragtet som førsteudfordreren til Lance Armstrongs Tour-enevælde.
For nok er siderne renset blanke, historien slette, hvis man slår op i de officielle almanakker og kaster et blik på Tour-vinderne i slutningen af 90erne og starten af 00erne, men i datidens virkelighed var der ingen tvivl om, hvem der var vinderen.
Lance Armstrong dominerede år på år, knuste konkurrenterne med et altædende US Postal-mandskab i ryggen, og end ikke den østtyske dieselmotor Jan Ullrich, der i 1997 havde vippet Bjarne Riis af pinden som kaptajn på tyske Team Telekom, kunne bide skeer med texaneren.
For de cykelgale spaniere var det ikke spor skægt, at Miguel Indurains dominans i midten af 90erne var blevet afløst af en nu tilsvarende amerikansk, så da en basker i sin bedste cykelmæssige alder, 27-28 år gammel, brød igennem kort efter årtusindeskiftet, var det en glædelig udvikling.
En udvikling der både gav spanierne og baskerne en forsigtig optimisme, og som cykeletablissementet håbede kunne gøre Armstrong og Ullrichs duel til en trekamp med Beloki som den måske nye førsteudfordrer til Armstrong.
Det blev da også nogenlunde sådan, det skulle gå. Beloki fik sit helt store gennembrud i Tour de France i år 2000, hvor han i sin blot anden Grand Tour i karrieren kørte på podiet, blev nummer tre, og året efter fulgte han op med først en samlet sejr i Baskerlandet Rundt og en ny tredjeplads i Tour de France.
Beloki havde etableret sig selv som en fast del af den absolutte top i Tour de France og i 2002 blev det sågar til en andenplads, foran litauiske Raimondas Rumšas, kun overgået af, naturligvis, Lance Armstrong. Og året efter, i 2003, så det om muligt endnu mere lovende ud for den nu 29-årige Beloki, lige indtil denne skæbnesvangre 14. juli.
For her, på løbets niende etape fra Bourg d’Oisans til Gap, undervejs over både Col du Lautaret og Col d’Izoard, var Beloki stadig flot med, på løbets andenplads, 40 sekunder efter Lance Armstrong, langt størstedelen af sekunderne tabt på den 69 kilometer lange holdtidskørsel på fjerde etape. Dagen inden, på ottende etape, havde Beloki fulgt Armstrong helt til toppen af Alpe d’Huez.
Det havde Jan Ullrich ikke formået. Tyskeren var allerede sat tilbage med mere end to minutter til Armstrong. I år var det åbenlyst: Enten skulle Beloki udfordre Armstrong, eller også skulle ingen udfordre Armstrong.
Så da baskeren på nedkørslen fra dagens sidste stigning, Côte de la Rochette, pludselig ramte et smeltet stykke asfalt, hvilket fik spanierens fordæk til at gå i stykker, hvorefter baghjulet skred ud, og Beloki hamrede kroppen i asfalten med enormt stor kraft, var det i og for sig løbets afgørelse. Styrtet var lige ved at tage Armstrong med ned, men amerikaneren reagerede hurtigt og kørte af vejen, tværs over en mark, inden han på den anden side af et større u-sving mødtes med de ryttere, der havde taget den lange vej rundt.
Ikoniske billeder af en nærmest urørlig cowboy, der traverserer den franske mark, mens den stakkels spanske førsteudfordrer vrider sig i smerte på asfalten. For smertefuldt var styrtet. Det kostede Beloki frakturer på både lårben, albue og håndled, og Beloki var først tilbage i aktion i marts året efter.
Men karrieren på højeste niveau sluttede i praksis med styrtet på Côte de la Rochette. Da Beloki i april 2004 stillede til start i Baskerlandet Rundt, nåede baskeren ikke engang gennem første etape, inden han måtte stå af. Smerten var simpelthen fortsat ubærlig for den ellers så stærke spanier, og da han et år efter styrtet vendte tilbage til Tour de France, blev det heller ikke nogen succes.
”Styrtet spøger stadig i mit hoved. Hver dag vender billeder fra den dag tilbage. Jeg må vise noget i år, for efter at have sluttet på podiet tre gange, ønsker jeg ikke at folk alligevel kun husker mig for dette styrt,” lød det dengang til spanske Marca ifølge DR.
Mens karrieren på topplan sluttede den dag for i dag 20 år siden for Joseba Beloki, så fortsatte den med endnu en Tour-sejr for Lance Armstrong, der ikke blev straffet for sin tur over marken, da den ikke gav ham nogen fordel, men tværtimod satte ham kortvarigt bag de efterfølgere, der lå bag amerikaneren og spanieren på nedkørslen.
”Jeg har snakket med (Lance, red.) Armstrong af og til gennem årene, og vi har snakket om styrtet men heller ikke mere end det. Jeg er glad for, at han undgik mig, og at ingen andre styrtede, cykelryttere er ikke egoistiske,” har Beloki efterfølgende fortalt og afvist, at nedkørslen skulle have været farlig.
”At kun jeg styrtede viser, at det ikke var nogen farlig nedkørsel. Underlaget var ikke godt, men jeg har kørt andre nedkørsler på våd asfalt, der var meget værre. Jeg synes ikke, at jeg tog for store risici, dækket hoppede af, jeg styrtede, og det var det,” fortalte Beloki sidste år til Diario del Triatlón.
Denne fredag, 20 år senere, er der ingen Côte de la Rochette, ej heller ingen nedkørsel kort før mål, når rytterne slutter på toppen af Grand Colombier, men for præcis to årtier siden markerede Belokis voldsomme styrt altså enden på baskerens udfordringer af Lance Armstrong.