Corona sender Michael Mørkøv ud af Tour de France
Michael Mørkøv blev testet positiv både onsdag aften og torsdag morgen, skriver Astana på holdets hjemmeside, og selv han ikke har symptomer og egentlig har det fint, tages han ude af løbet for en sikkerheds skyld.
Mørkøvs mest fornemme opgave har indtil videre været at passe på Mark Cavendish og føre ham til den historiske 35. etapesejr i Tour de France. Missionen lykkedes, men nu må Cavendish klare sig uden danskeren.
Med Mørkøvs exit har tre ud af otte danskere forladt løbet. Casper Pedersen (Quick-Step) og Mads Pedersen (Trek) har tidligere forladt løbet. Det var som følge af styrt.
Det er Michael Mørkøvs sidste Tour de France, da han går på pension efter denne sæson. En ærgerlig måde at tage afsked med verdens største cykelløb for den 39-årige rytter.