"Jeg skal lige ind at juble," siger den danske Tour de France-rytter, i minutterne efter at han har set sin Jayco-holdkammerat Dylan Groenewegen vinde 6. etapes massespurt i Dijon.
Da Juul-Jensen lidt senere kommer ud af holdbussen iført crocks og et stort smil, er humøret stadig højt.
"Det er først og fremmest en gigantisk lettelse. Vi har jagtet sejren siden 2022, hvor vi havde en fantastisk Tour. Dylan vandt i Sønderborg, og Michael Matthews vandt senere i løbet."
"Sidste år missede vi etapesejren. Og uanset hvem du spørger, vil de sige, at det er det, der tæller. Hvis man ikke vinder samlet eller i det mindste kommer på podiet, så er det etapesejrene, der gør den store forskel," siger Christopher Juul-Jensen.
Groenewegen har i årevis hørt til feltets allerstærkeste sprintere. Hans job er at vinde, og når det kikser i en spurt, er humøret selvsagt i bund. Som det var onsdag, da Mark Cavendish vandt, og Groenewegen slet ikke blandede sig med de forreste.
"Skuffelsen i går hos os alle sammen gjorde, at vi var endnu mere motiveret i dag."
"For hver gang man misser chancen, bliver det sværere at overbevise hinanden om, at det nok skal ske. Især i år, hvor der ikke er så mange muligheder i sidste uge," siger Christopher Juul-Jensen.
Det var Groenewegens sjette etapesejr i Tour de France. Han tog den oven i købet iført den hollandske mesterskabstrøje.
"Jeg sagde på forhånd, at det ville blive et smukt billede, men spurten blev så tæt, at jeg ikke kunne juble på målstregen."
"Men det lykkedes altså, og holdet har arbejdet så hårdt. I går (onsdag, red.) var jeg skuffet over mig selv, fordi mit hold gjorde et virkelig godt arbejde. I dag ramte vi den igen," siger den 31-årige hollænder.