Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Først Schweiz Rundt, så DM-titel - Skjelmose fejrer ny triumf i Aalborg

Flashscore
Først Schweiz Rundt, så DM-titel - Skjelmose fejrer ny triumf i Aalbirg
Først Schweiz Rundt, så DM-titel - Skjelmose fejrer ny triumf i AalbirgProfimedia
Efter et soloridt på ti kilometer snuppede Schweiz Rundt-vinderen Mattias Skjelmose DM i linjeløb.

Mattias Skjelmose vandt søndag herrernes DM i linjeløb efter et forrygende væddeløb i og omkring Aalborg, der i denne uge er vært for DM-ugen.

Den nykårede Schweiz Rundt-triumfator kørte de sidste ti kilometer alene, efter at Søren Kragh Andersen (Alpecin) blev ramt af fysiske problemer.

Dermed kan Skjelmose lørdag tage hul på Tour de France i dannebrogstrøjen, hvis han ellers som ventet er med på Treks hold.

Magnus Bak Klaris fra det danske kontinentalhold Restaurant Suri-Carl Ras blev nummer to efter en spurt mellem fire ryttere. Andreas Kron (Lotto) tog tredjepladsen, mens Kragh Andersen kæmpede sig hjem på en sjetteplads.

DM-løbet blev desuden en stor nedtur for Casper Pedersen, der brækkede sit kraveben i et styrt og dermed helt sikkert ikke kommer med på Quick-Steps hold til Tour de France.

Som man kunne forvente fik et udbrud bestående af fra de mindre hold lov at stikke af sted tidligt og oparbejde et forspring på op til syv minutter.

De ti eventyrere fik lov at sidde foran længe, mens favoritterne bagved holdt sig rimeligt i ro i de første omkring 140 kilometer, inden rytterne ramte den første af de syv omgange i Aalborg.

Her begyndte favoritterne at røre på sig, og det både sprængte feltet i atomer og reducerede udbruddets forspring markant.

Med knap 50 kilometer tilbage blev morgenudbruddet og en favoritgruppe smeltet sammen, og herfra forsøgte flere på skift at komme af sted og få etableret en mindre gruppe.

Det lykkedes for syv ryttere, der har en blanding af favoritter og rester fra udbruddet. Andreas Kron, Mattias Skjelmose, Anthon Charmig og Søren Kragh Andersen var imellem, og med knap 30 kilometer gik sidstnævnte solo.

Den dobbelte etapevinder i Tour de France havde små 20 sekunder ned til sine forfølgere, da han krydsede målstregen og tog hul på næstsidste omgang med 24 kilometer tilbage.

Det ville Skjelmose ikke sidde overhørig, og han brugte en af rundstrækningens mest alvorlige bakker som afsæt til at lukke hullet op til Kragh Andersen.

De to fandt hurtigt ind i et solidt samarbejde, og trods ivrig forfølgelse var forspringet på små 20 sekunder, da duoen ramte sidste runde.

Kragh Andersen faldt fra med et fysisk problem - muligvis en krampe - på en tur op ad en bakke, og så var Skjelmose efterladt alene i front.

Andreas Kron havde alene taget forfølgelsen op, men fik ikke presset Skjelmose for alvor, og siden blev han også hentet bagfra, hvorfor det endte med en spurt om sølv og bronze.