For sjette gang i træk: Erfaren dansk slider er klar til nok et Tour de France

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

For sjette gang i træk: Erfaren dansk slider er klar til nok et Tour de France

Tre gange i karrieren har Christopher Juul-Jensen vundet professionelle cykelløb, senest i 2018 med en etapesejr i Schweiz Rundt.
Tre gange i karrieren har Christopher Juul-Jensen vundet professionelle cykelløb, senest i 2018 med en etapesejr i Schweiz Rundt.ASO/Billy Ceusters
For syvende gang i karrieren skal danske Christopher Juul-Jensen bruge sin sommer på at køre Tour de France.

Den 34-årige hjælperytter er blandt de otte navne, som det australske hold Jayco torsdag har udtaget til de tre ugers strabadser på de franske landeveje.

Blandt Juul-Jensens Tour-kammerater finder man den hollandske sprinter Dylan Groenewegen, australieren Michael Matthews og briten Simon Yates.

"Med 11 Tour de France-etapesejre mellem sig ved de tre ledere, hvad der skal til for at vinde på den største scene og giver holdet forskellige, spændende muligheder," skriver Jayco i en pressemeddelelse.

Holdet meddeler, at man både vil køre efter etapesejre og stræber efter en samlet podieplacering til klassementhåbet Simon Yates, der sidste år blev nummer fire.

Christopher Juul-Jensen debuterede i Tour de France i 2016 og har været med hvert år siden 2019. Denne sommers udgave af løbet bliver således hans sjette i træk og syvende i alt.

Han er den anden danske rytter, der officielt er udtaget til Touren. Tidligere på ugen offentliggjorde Uno-X sin Tour-trup, der blandt andre tæller Magnus Cort.