Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Jonas Vingegaards holdkammerat Wout van Aert forlader Tour de France

Ritzau
Ikke overraskende forlader Wout van Aert Touren før tid.
Ikke overraskende forlader Wout van Aert Touren før tid.Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
Wout van Aert skal hjemad for være hos sin gravide kone.

Det oplyser Jumbo-Visma torsdag på Twitter.

Den belgiske cykelstjerne rejser hjem for at være hos sin hustru, der venter parrets andet barn.

Udmeldingen kommer, dagen efter at Jonas Vingegaard på Tourens 17. etape udbyggede den samlede føring til rivalen Tadej Pogacar til 7 minutter og 35 sekunder.

Der er ikke noget uventet i, at Wout van Aert forlader Touren. Når det var tid til at komme hjem til konen og den forestående fødsel, så måtte Touren og Vingegaard klare sig uden superstjernen.

Og nu strammer det til på privatfronten, meddeler hovedpersonen i en video på holdets twitterprofil.

"Sammen med holdet har vi besluttet, at nu er min plads derhjemme," siger han.

En læge har været på besøg hjemme hos parret, og han har vurderet, at fødslen er nært forestående. Og så blev beslutningen truffet.

"På den ene måde, er det en underlig følelse, men der er ikke noget dilemma. Det er en nem beslutning. Jeg har hele tiden regnet med, at jeg ville tage hjem, når min kone indikerede, at hun behøvede mig. Den tid er kommet nu," siger han.

Van Aert fortæller, at alle holdkammeraterne forstår ham 100 procent og bakker ham op, og belgieren er sikker på, at hans syv holdkammerater klarer resten af Touren fint uden ham.

Belgieren vandt ingen etaper i årets Tour de France. Sidste år vandt han tre.

Han havde håbet at vinde en etape igen i år, og han havde også benene til det flere dage, forklarer han. Men det skete altså ikke i år.

Til gengæld hjalp han kaptajn Vingegaard til et solidt forspring, men i år får Wout van Aert ikke mulighed for at køre med over stregen i Paris.