Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kasper Asgreen skal ikke køre Tour de France i år

Ritzau
Kasper Asgreen skal ikke køre Tour de France i år
Kasper Asgreen skal ikke køre Tour de France i årBo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kasper Asgreen skal ikke køre Tour de France i år. Det oplyser Quick-Step-rytteren efter søndagens DM i linjeløb, hvor han blev nummer to.

"Det er ærgerligt," siger Kasper Asgreen kortfattet.

Kasper Asgreen har været med i Touren i de seneste fem udgaver af løbet, men det bliver altså ikke til en sjette gang i træk for danskeren.

Sidste år vandt Kasper Asgreen en etape i Touren, og han har deltaget i det prestigefyldte franske etapeløb fem gange i træk i årene fra 2019 til 2023.

Tidligere på ugen forklarede Kasper Asgreen, at Quick-Step i år har et andet fokus end sidste år. Holdet satser på Remco Evenepoel i det samlede klassement.

Det er en stor forskel i forhold til sidste sæson, hvor holdet ikke kørte for en rytter i kampen om den gule trøje.

Både i 2019 og 2021 var Asgreen tæt på at vinde en Tour-etape, men han endte på andenpladsen. Og sidste år høstede han også en andenplads ud over sin etapesejr.

Sidste år havde Quick-Step sprinteren Fabio Jakobsen med på holdet, og fokus var rettet mod etapesejre.

Evenepoel, der vandt Vuelta a Espana i 2022, har aldrig før deltaget i Touren.