Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Mads Pedersen efter spurt-triumf: Afslutningen opad var så smertefuld

Ritzau
Mads Pedersen var tæt på at give op med 50 meter igen. Det gjorde han heldigvis ikke.
Mads Pedersen var tæt på at give op med 50 meter igen. Det gjorde han heldigvis ikke.AFP
Det så smertefuldt ud, da Mads Pedersen (Trek) kørte en lang spurt og holdt hele vejen til målstregen på 8. etape af Tour de France.

Og det var det også, bekræfter danskeren i vinderinterviewet efter etapesejren.

"Det var en lang spurt. Afslutningen opad var så smertefuld. Jeg var så tæt på at sætte mig ned med 50 meter til mål," siger Mads Pedersen.

Han blev sat flot op af sit hold - heriblandt landsmanden Mattias Skjelmose - til massespurten, hvor han henviste sprinterkongen Jasper Philipsen (Alpecin) til andenpladsen.

"Drengene leverede et perfekt leadout i dag (lørdag, red.). Selv med den lange spurt havde jeg benene til at gøre det færdigt," siger Mads Pedersen.

I sidste års Tour de France vandt han sin første Tour-etapesejr, og han er glad for, at den kom tidligere i år.

"Det er virkelig fedt at vinde en etape hurtigere end 13. etape," siger Trek-danskeren.

Sejren var den 26. danske etapesejr i Tour de France gennem historien.