Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nyt offer for corona: Pidcock udgår før bjergslag

Ritzau
Tom Pidcock udgår, da det skulle til at være sjovt.
Tom Pidcock udgår, da det skulle til at være sjovt.AFP
Noget kunne tyde på, at coronavirus har fået greb om Tour de France-feltet.

Flere er allerede udgået med symptomer og positive test, og forud for lørdagens bjergslag i Pyrenæerne må også den britiske stjerne Tom Pidcock trække sig.

Hans hold, Ineos, skriver på den sociale platform X, at Pidcock har symptomer på coronavirus, og at han derfor ikke stiller op til 14. etape.

Tom Pidcock er i disse år et af de største britiske håb i verdens største cykelløb, men har ikke levet op til det, siden han i 2022 vandt på Alpe d'Huez.

I år blev det til en andenplads på 9. etape, hvor han blev slået af Anthony Turgis i spurten.

Senere på sommeren skal Tom Pidcock forsvare sit OL-guld i mountainbike, og måske derfor har Ineos' lægehold rådet ham til at tage hjem.

Tidligere i årets Tour de France er blandt andre Michael Mørkøv også udgået på grund af coronavirus.

En af Tadej Pogacars vigtige hjælpere Juan Ayuso udgik på fredagens etape, og også han havde ifølge spanske AS afleveret en positiv coronaprøve.