Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Pogacar forventer særlig Vingegaard-fokus på én etape

Pogacar forventer særlig Vingegaard-fokus på én etape
Pogacar forventer særlig Vingegaard-fokus på én etapeAFP
Jonas Vingegaard kommer til at udvælge sig én af de to bjergetaper sidst på ugen, hvor han vil satse alt på at genvinde Tour de France.

Det mener Tadej Pogacar, der tirsdag tager hul på løbets sidste uge med en komfortabel føring i den samlede stilling.

"Jeg er sikker på, at de (Vingegaards hold, red.) udvælger én etape. Jeg tror ikke, de går efter både fredag og lørdag," siger Pogacar på sit pressemøde på hviledagen.

De to benhårde bjergetaper er holdenes sidste chance for at lave rav i klassementet, inden løbet skal afgøres i søndagens enkeltstart, hvor rytterne som bekendt er overladt til sig selv.

Vingegaard havde søndag ikke held med at snøre Pogacar med en aggressiv taktik på Plateau de Beille, og sloveneren indleder den sidste uge med et forspring på 3 minutter og 9 sekunder.

"Vi vil prøve at køre vores eget løb. Forsøge at forsvare os, så de ikke kan gøre et eller andet skørt. Vi skal tro på os selv, for vi ved, at vi har et rigtig godt hold," siger Pogacar.

Jonas Vingegaard har flere gange talt om, hvordan han på sin cykelcomputer kan se, at han lige nu er på sit højeste niveau nogensinde.

Og Pogacar havde samme oplevelse efter søndagens etape.

"Da jeg tjekkede mine tal bagefter, var det virkelig crazy. Især på det tidspunkt, hvor Matteo Jorgenson og Jonas satte fart foran. Det var de højeste tal, jeg nogensinde har lavet i min karriere.Jonas har vist, at han er klar til at kæmpe for sejren. I går viste Visma endelig "nosser" og gjorde det hårdt. Hatten af for dem. Fuld knald fra bund til top, det var en vild etape," siger Tadej Pogacar.