Skjelmose accepterer hjælperolle trods drøm om etapesejr
Den bød på adskillige bjerge, og den danske mester lignede umiddelbart et bud på en etapevinder.
Men Skjelmose endte i stedet i en rolle som hjælper for holdkammeraten Giulio Ciccone, der også var med i udbruddet, og som har ambitioner om at vinde bjergkonkurrencen.
Italieneren kom et skridt nærmere det ved at høste 16 point søndag, så han nu ligger øverst i kampen om den prikkede trøje, dog med samme antal point som Neilson Powless.
"Vi vidste selvfølgelig ikke med det samme, at jeg ikke ville kunne køre med om sejren, men vi har ét mål, og det er at have bjergtrøjen i Paris, og det her er et skridt i den rigtige retning", siger Skjelmose i en video på Lidl-Trek-holdets profil på Twitter.
"Jeg ville elske at vinde en etape, men vi er nødt til at sætte nogle mål øverst, og i dag var det rigtige valg at hjælpe Giulio".
Skjelmose endte med at blive nummer otte på 15. etape, som hollandske Wout Poels vandt.