Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Smadret Tour-dansker: Vi fik det vildeste scenarie

Christopher Juul-Jensen var en træt mand efter etapen.
Christopher Juul-Jensen var en træt mand efter etapen.AFP
Det blev en hård dag i Tour de France-feltet, da der endelig blev åbnet for udbrud.

Først vil han ikke snakke. Han er simpelthen for udmattet. Men en tår Fanta senere ombestemmer Christopher Juul-Jensen sig.

"Nu vil jeg gerne sige noget," siger han efter den benhårde 17. etape af Tour de France.

Den erfarne hjælperytter kom på lige så hårdt arbejde, som han havde frygtet på en dag, hvor et udbrud endelig fik lov at holde til mål.

Juul-Jensens holdkammerat Simon Yates spillede en hovedrolle i finalen, men måtte nøjes med andenpladsen efter etapevinder Richard Carapaz.

"Åh, mand," siger den trætte dansker.

"Vi fik det vildeste scenarie, vi kunne forestille os. Der var angrebsforsøg, og udbruddet kom først fri efter 120 kilometer. På det tidspunkt var der allerede blevet brændt en del tændstikker af," siger Christopher Juul-Jensen.

Han kom selv med i næste udbrudsbølge, da en kæmpe gruppe kom afsted fra favoritfeltet, hvor Tadej Pogacar ikke var interesseret i at sætte sit hold til at jagte.

Sammen med holdkammeraterne Luka Mezgec og Michael Matthews sad Juul-Jensen i gruppen på mellemhånd og kom aldrig til at spille en rolle, da løbet skulle afgøres.

Det gjorde i stedet Simon Yates, som kørte i mål som nummer to 37 sekunder efter etapevinderen.

"Mon ikke han er skuffet. Man kører for at vinde, men han kørte et godt cykelløb," siger Christopher Juul-Jensen.