Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Supersprinter ser Mads Pedersen som hård pointrival

Ritzau
Jasper Philipsen holder øje med Mads Pedersen.
Jasper Philipsen holder øje med Mads Pedersen.JASPER JACOBS/BELGA MAG/Belga via AFP
Der er meget at leve op til for Jasper Philipsen, når Tour de France begynder lørdag eftermiddag.

Sidste år blev den belgiske supersprinter Jasper Philipsen en af løbets hovedfigurer og endte som suveræn vinder af pointkonkurrencen efter fire etapesejre undervejs.

Men Philipsen er opmærksom på en dansk rival, der lurer på at fravriste ham den prestigefyldte grønne pointtrøje.

"Jeg er sikker på, at Mads Pedersen bliver en af mine største konkurrenter. Han er stærk i alle terræner. Han er måske ikke den bedste i en ren spurt, men han har vist, at han er en meget stærk rytter på alle typer etaper," siger Jasper Philipsen.

Mads Pedersen slog på et pressemøde torsdag fast, at selv om etapesejre har førsteprioritet, har han pointkonkurrencen i baghovedet. Fra løbets start vil han forsøge at placere sig langt fremme i alle målspurter for at score point.

Sidste år blev Pedersen nummer to i kampen om den grønne trøje, men var målt på point et godt stykke efter Philipsen.

"Hvis Mads' tankegang er anderledes i år, og han går efter trøjen fra 1. etape, bliver det anderledes end sidste år, da han blev toer uden at gå 100 procent efter det."

"Går han målrettet efter det, bliver han en stor rival," spår Jasper Philipsen.

Den 26-årige belgier peger samtidig på, at det bliver en udfordring for ham og de øvrige sprintere at holde dampen oppe i Tour de France, der for en gangs skyld ikke slutter med en spurt på Champs-Èlysèes i Paris.

"Der venter en ingen belønning forude for de sprintere, der har klaret sig igennem bjergene. Men det er stadig en tredje uge med nogle fine muligheder, og den bliver også vigtig for pointkonkurrencen," fastslår han.