Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

To podiekandidater udgår af Tour de France efter styrt

Ritzau
To podiekandidater udgår af Tour de France efter styrt
To podiekandidater udgår af Tour de France efter styrtBenoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
Det var ventet, at spanske Enric Mas og Richard Carapaz fra Ecuador var nogle af de ryttere, der skulle kæmpe om en plads på podiet i Tour de France. Men sådan bliver det ikke.

Lørdag styrtede de begge på 1. etape og kommer ikke til start på 2. etape.

Movistar-rytteren Mas stod i vejkanten og tog sig til skulderpartiet, inden han besluttede sig for ikke at køre videre.

Det spanske hold skriver på Twitter, at Mas har pådraget sig et brud på højre skulder og er til observation på hospitalet.

Den 28-årige spanier styrtede samtidig med Magnus Corts kaptajn, Richard Carapaz (EF), som så ud til at have store smerter i knæet.

Der gik længe, før ecuadorianeren kom op på cyklen, men det lykkedes, og han trillede i mål.

Den stærke klatrer tabte godt et kvarter til lørdagens vinder, Adam Yates (UAE), men er ikke med i feltet søndag. EF skriver på Twitter, at han har pådraget sig et mindre brud på en knæskal.

Richard Carapaz sluttede på tredjepladsen i 2021-udgaven af Tour de France, hvor han blev overgået af Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) og Tadej Pogacar (UAE Emirates).