Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tour de France når hurtigt til Alperne i 2024: Enkeltstart runder Touren af

Ritzau
Tour de France når hurtigt til Alperne i 2024: Enkeltstart runder Touren af
Tour de France når hurtigt til Alperne i 2024: Enkeltstart runder Touren afProfimedia
Næste års Tour de France bliver hurtigt hårdt, når feltet allerede på 4. etape rammer Alperne.

Blandt andet det blev offentliggjort ved den officielle præsentation af næste års rute af verdens hårdeste cykelløb.

Ganske atypisk skal feltet to gange på besøg i Alperne i 2024-udgaven.

Det er også værd at bemærke, at løbet byder på to enkeltstater, på henholdsvis 25 og 34 kilometer.

I alt tæller løbet 21 etaper. Heriblandt syv bjergetaper og otte flade etaper.

Undervejs skal rytterne forcere bjerge som Plateau de Beille og Col du Tourmalet.

Det bliver hårdt indtil afslutningen, da der skal køres om sejren indtil sidste etapes enkeltstart. Normalt køres der paradekørsel ind til Paris på sidstedagen.

"De sidste tre-fire dage bliver meget hårde, fordi vi er i bjergene", siger løbsdirektør Christian Prudhomme ifølge Reuters.

Det har længe været en kendsgerning, at løbet undtagelsesvis ikke slutter i Paris, hvor OL er rykket ind næste sommer, når Touren slutter. I stedet rundes etapeløbet af med en enkeltstart på 34 kilometer fra Monaco til Nice.

Det har også længe været kendt, at Touren for første gang indledes i Italien, hvor de første tre etaper skal køres. 1. etape begynder således i Firenze, mens man slutter den italienske Grand Depart i Torino på 3. etape.

Den forsvarende vinder, Jonas Vingegaard, var på scenen inden præsentationen af etaperne. Her kiggede han tilbage på sommerens tætte duel med Tadej Pogacar og kiggede en smule frem mod næste sommer.

"Jeg håber på endnu en episk kamp og på mange store kampe i fremtiden", sagde Jonas Vingegaard.

Næste års Tour køres fra 29. juni til 21. juli.

Også kvindernes Tour de France-rute blev præsenteret onsdag. Det begynder 12. august i Rotterdam i Holland, som er vært for de første etaper.

8. og sidste etape slutter på det ikoniske bjerg L'Alpe d'Huez 18. august og regnes som den hårdeste prøvelse for kvindelige cykelryttere nogensinde.