Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tour-vinder anbefaler Pogacar at sadle om for at slå Vingegaard

Ritzau
Tour-vinder anbefaler Pogacar at sadle om for at slå Vingegaard
Tour-vinder anbefaler Pogacar at sadle om for at slå VingegaardProfimedia
Jonas Vingegaard er langsomt ved at få overtaget i Tour de France, og Tadej Pogacar er nødt til skifte taktik, hvis han skal forsvare den gule førertrøje helt til målstregen i Nice næste søndag.

Det mener den tidligere Tour-vinder Andy Schleck, der følger løbet fra tætteste hold i Frankrig. Han undrer sig over den måde, Pogacar har brugt sit meget stærke hold på løbets foreløbige bjergetaper.

"De forsøger at isolere Jonas på stigningerne, men hvorfor ikke spille et kort mere? Hvorfor har de ikke spillet Ayuso ud", siger Schleck om det spanske stortalent, der blev brugt som ren hjælper, indtil han fredag udgik.

"Jonas kan kun følge efter én, og han har ikke et hold, der kan hjælpe ham med det. Jeg tror, at han er den stærkeste i sidste uge og vil vinde Touren. UAE Emirates skal satse for at forhindre Jonas i at vinde", mener Andy Schleck.

Kigger man alene på den aktuelle stilling, ser alt fint ud for Pogacar, der har et pænt forspring til både Remco Evenepoel og Jonas Vingegaard.

Men tabellen fortæller ikke noget om de udfordringer, der venter rytterne i næste uge. De kan spille trumferne over i Vingegaards hænder.

"Den sidste uge er den hårdeste, jeg nogensinde har set i Tour de France. UAE Emirates er under pres og er nødt til at være kreativ. I år har de holdet til det. Lige nu er momentum ved at skifte fra Pogacar til Vingegaard", mener Andy Schleck.

Han peger samtidig på, at Pogacar i hans øjne stadig har en tendens til at bruge for mange kræfter, før det er strengt nødvendigt.

Sloveneren har eksempelvis kørt i den gule førertrøje med alt det postyr og ekstra arbejde, der følger med, i 11 ud af 13 løbsdage.

"Man kan også kigge tilbage til Giro d'Italia. Behøvede han at vinde Giroen med næsten ti minutter? Det er alt sammen energi, der er brugt. Det er det, vi har set i de seneste år. Hans største fjende er ham selv".

"Han er grådig, og det elsker jeg som fan. Jeg elsker hans type. Men kigger jeg på det som cykelekspert, ville jeg gribe det anderledes an", siger Andy Schleck.

På lørdagens etape skal rytterne over maratonbjerget Col du Tourmalet på vej mod målbjerget Saint-Lary-Soulan.