Tre ting vi lærte af de benhårde kilometer i Baskerlandet
Det giver anledning til at stikke en finger i jorden og tage temperaturen, vurdere lidt på både favoritter og hold, danskere såvel som ikke-danskere.
Herunder har Flashscore derfor samlet tre bemærkelsesværdige ting, vi har lært af de indledende tre etaper af årets Tour de France, hvor danske Jonas Vingegaard forsøger at forsvare sin gule trøje fra 2022 mod superstjernen Tadej Pogačar.
Jumbo-Visma er fortsat uhyggeligt stærke
Op til årets Grand Départ var der megen snak om netop Jonas Vingegaards hold. Hvor stærkt ville Jumbo-Visma egentlig stå, når nu hverken erfarne Steven Kruijswijk eller den slovenske supermand Primož Roglič var med? Førstnævnte brækkede kravebenet under årets Critérium du Dauphiné, sidstnævnte kørte, og vandt, Giro d’Italia og fokuserer nu på Vuelta a España.
Men ingen ko på isen, Jumbo-Visma er fortsat uhyggelige. Da Mikkel Bjerg på første etape kørte sig selv i hegnet på Côte de Vivero kostede det dyrt for mange ryttere, herunder dygtige klatrere som Warren Barguil og Wout Poels. Men da Bjerg slog ud, var færdig, var der fortsat et sort-gult hav af ryttere umiddelbart bag danskeren.
I hvert fald de fleste af dem klædt i sort og gult, dog ikke manden der umiddelbart efter indfandt sig ved feltets front. Her tog hollandske Dylan van Baarle nemlig over, og viste at han er en fantastisk tilføjelse til et i forvejen suverænt stærkt hold.
Jumbo-Visma har siddet tæt og kompakt på de første etaper og haft en helt klar plan: Jonas Vingegaard mandsopdækker Tadej Pogačar, følger med i alt hvad sloveneren foretager sig, og Wout van Aert har haft fripas til at jagte etapesejre.
Samtidig har Tiesj Benoot og Wilco Kelderman bekræftet storformen, begge siddende med i forreste gruppe på afslutningen af anden etape. Det eneste spørgsmålstegn indtil videre må være amerikanske Sepp Kuss, der ikke formåede at følge med over toppen af Jaizkibel på anden etape. Samtidig må man huske, at det ikke lige er amerikanerens kop te. Kuss skal nok komme Vingegaard til gode, når først de store, høje, lange bjerge skal tackles.
Danskerne ser knivskarpe ud
Det overrasker ingen, at Jonas Vingegaard er fantastisk kørende. Den forsvarende Tour-vinder har tilsyneladende haft nemt ved at følge Pogačar i angrebene på både første og anden etape, og på Jaizkibel formåede Vingegaard sågar at presse sloveneren en anelse i en spurt om de bonussekunder, der lå på toppen af den traditionsrige baskiske stigning.
Men Vingegaard er kun én ud af mange danskere, der ser ud til at være i forrygende form. Mikkel Bjerg er allerede nævnt, danskeren decimerede feltet på Côte de Vivero og tilbragte meget af anden etape forrest i feltet sammen med norske Vegard Stake Laengen, men også Lidl-Treks 22-årige Mattias Skjelmose har set fantastisk godt ud, blandt de bedste klassementshåb på de to kuperede indledende etaper.
Også holdkammerat Mads Pedersen ser ud til at være i god form, om end spurten på mandagens etape ikke var nogen stor succes. På anden etape kom den forhenværende verdensmester til mål med stærke klatrere som Julian Alaphilippe og Thibaut Pinot, og stjernesprinteren ser således ud til at have fundet bjergbenene frem.
Det samme kan siges om Uno-X-duoen Jonas Gregaard og Anthon Charmig. Førstnævnte gjorde sig bemærket i et udbrud på første etape, mens sidstnævnte har set flot kørende ud i arbejdstøjet for først Torstein Træen og Tobias Halland Johannessen og senest for Alexander Kristoff. Træens klassement ser allerede nu ud til at være gået fløjten, efter nordmanden pådrog sig en fraktur i albuen på første etape, så måske får Charmig, ligesom Gregaard, chancen for at køre med i udbrud senere i løbet?
Også Kasper Asgreen har allerede bekræftet, at han er i forrygende form. Således sad Soudal-Quick Step-rytteren rigtig flot med på stigningerne på både første og anden etape, og da danskeren mandag trak i arbejdstøjet på etapens afslutning for at lancere holdkammeraten Fabio Jakobsen i massespurten, kørte Asgreen så vanvittigt hurtigt, at der blev skabt hul.
Pogačar er fuldkommen klar
Efter sit styrt i årets Liège-Bastogne-Liège, hvor Tadej Pogačar røg i asfalten i et højhastighedsstyrt sammen med danske Mikkel Frølich Honoré, har Pogačar haft flere ugers pause fra landevejen med et brækket håndled. Sloveneren har holdt formen ved lige både på hometrainer og med alternative træningsmetoder, men der har alligevel været spørgsmål om slovenerens form.
Ved de slovenske mesterskaber fejede stjernen al modstand til side, vandt både enkeltstarten og linjeløbet i fuldstændig overlegen stil, dog også mod noget mere tilforladelig modstand, end han i årets Tour de France står overfor.
Men sloveneren har allerede på løbets to første etaper vist, at han er mødt op i storform, også selvom han selv forsøgte at lægge favoritværdigheden over på Jonas Vingegaard i dagene op til Grand Départ. Med angreb på både Côte de Pike og Jaizkibel har Pogačar både vist, at formen er der, og at han kører præcis lige så aggressivt som altid. Ovenikøbet har han vist sin vilde topfart i afslutningerne med to tredjepladser på de første tre etaper.
Det hører dog samtidig med til historien, at terrænet i Baskerlandet passer Tadej Pogačar markant bedre, end det passer Jonas Vingegaard. Sloveneren er kendt for sin eksplosivitet og de korte men stejle stigninger i det nordøstlige Spanien er guf for ham. Omvendt skulle Jonas Vingegaard sørge for ikke at tabe tid, andet end eventuelle bonussekunder, før end han i de rigtige bjerge skal forsøge at ryste sloveneren.
De første svar får vi måske allerede på sjette etape, hvor en finalestigning til Cauterets-Cambasque venter, om end stigningen måske ikke er helt hård nok til at kunne gøre forskellen. Derfor har Vingegaard formentlig sat sit første store kryds ud for niende etape, når rytterne for første gang siden 1988 vender tilbage til Puy de Dôme med sine frygtindgydende 12,6 kilometer, hvor særligt de afsluttende 4,5 er uhyggelige med 11,5 procent i gennemsnitlig stigning.