Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Italiensk cykel-stjerne frygter finale mod Danmark: Jeg ville have foretrukket at se den på TV

Ritzau
Italiensk cykel-stjerne frygter finale mod Danmark: Jeg ville have foretrukket at se den på TV
Italiensk cykel-stjerne frygter finale mod Danmark: Jeg ville have foretrukket at se den på TVProfimedia
Alt tyder på en tæt finale mellem Italien og Danmark ved VM i banecykling lørdag aften.

De to landes hold i 4000 meter holdforfølgelsesløb brager sammen i den første duel for fuld styrke siden OL-finalen, der faldt ud til italiensk fordel i historiens hurtigste løb.

I dagene op til finalen har Danmark leveret de bedste tider, og det gør indtryk på den italienske stjerne Filippo Ganna.

"Jeg ved ikke, hvad der sker i finalen. Men vi vil helt sikkert forsøge at gentage sejren over dem. Det bliver ikke nemt, fordi Danmark altid kæmper med i enhver konkurrence", siger han.

Italien er forsvarende olympiske mestre, men det gør ikke den dobbelte verdensmester i enkeltstart mere rolig.

"Danskerne er altid fantastiske. De kan levere en god præstation, men vi må forsøge at forsvare os. Jeg har ikke en krystalkugle, men det bliver et godt ræs at se derhjemme, tror jeg. Jeg ville faktisk foretrække at se det på fjernsynet. Men jeg må hellere køre med, siger han med et grin."

Fra kvalifikationen torsdag til semifinalen fredag forbedrede italienerne sig markant. I mellemtiden var rutinerede Simone Consonni blevet byttet ud med den syv år yngre Manlio Moro.

Men der er andre årsager til forbedringen, påpeger Ganna.

"Det handler mere om banens tilstand, og ofte har vi ikke tid til at træne sammen. I går (torsdag, red.) kørte vi sammen i velodromen for første gang."

"Det er ikke samme fornemmelse som ved OL i Tokyo, hvor vi havde trænet mere sammen gennem længere tid", forklarer italieneren.

Kort efter klokken 20 dansk tid køres finalen mellem Italien og Danmark i Sir Chris Hoy Velodrome.