Ærgerlige danskere havde satset alt på skadet kaptajn
Det danske medaljehåb ved VM i landevejscykling blev reelt knust, allerede inden løbet gik i gang.
Da Mattias Skjelmose søndag morgen blev ramt af et hold i ryggen, blev de danske chancer reduceret til et minimum.
Det mener Mads Pedersen, der sluttede som bedste dansker på en 13.-plads næsten fire minutter efter guldvinder Tadej Pogacar.
"Vi havde smidt alle æg i én kurv for Skjelmose. Da han så udgik, var det svært at lave en ny plan på cyklen."
"Det blev noget med, at alle skulle tage deres chance, opsøge muligheden og gøre deres bedste. Vi forsøgte at gøre vores bedste for at lave et resultat," siger Mads Pedersen.
Mattias Skjelmose kørte omkring 100 kilometer, inden han måtte opgive og forlod løbet.
Det efterlod det danske hold uden en kaptajn og uden en fasttømret plan.
"Det var knaldærgerligt. Det er ikke til at sige, hvad det havde ændret, men man kunne jo håbe, at han kunne være med helt fremme," siger Magnus Cort, der dog ikke mener, at den uheldige udvikling rystede holdet nævneværdigt.
"Vi har trods alt kørt så mange løb og er vant til, at der sker lidt af hvert, så vi er ikke så lette at slå ud af fatning," siger Cort.
Søndagens positive danske indslag stod VM-debutanten Frederik Wandahl for.
Den 23-årige Bora-rytter sad længe i en gruppe med prominente navne, der jagtede Tadej Pogacar, indtil hans kræfter slap op med omkring 50 kilometer igen.
Forinden var han begyndt at drømme om at lave et topresultat. Det gjaldt "bare" om at holde øje med superstjernen Mathieu van der Poel.
"Jeg troede på det, for jeg havde gode ben. Men det er et langt løb, og lige pludselig kan det stoppe. Van der Poel er en mester, og jeg vidste, jeg skulle komme ham i forkøbet, men han kørte bare for stærkt."
"Det var mit længste løb til dato. Jo flere VM'er og monumenter, jeg kører, jo mere erfaring får jeg. Det mangler jeg måske lidt," siger Frederik Wandahl.
På resultatlisten havnede han på en 23.-plads, godt seks minutter efter Pogacar. Men det er mest selve præstationen undervejs, han er tilfreds med.
"Selvfølgelig er jeg stolt. Jeg har ikke kørt denne type finaler før mod de allerbedste. At sidde der sammen med Mads Pedersen, der har gjort det så mange gange, det er jeg også stolt af. Jeg tager meget med mig herfra," siger Frederik Wandahl.