Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ærgerligt VM-afbud fra formstærk dansker: Erstattes af Kasper Asgreen

Ritzau
Andreas Kron har vundet fire professionelle sejre i karrieren, senest en flot etapesejr i Vuelta a España i 2023.
Andreas Kron har vundet fire professionelle sejre i karrieren, senest en flot etapesejr i Vuelta a España i 2023.ČTK/Imago Sportfotodienst/Fotoreporter Sirotti Stefano
Landstræner Anders Lund har foretaget en ændring på søndagens hold til landevejsløbet ved VM.

Andreas Kron er ramt af en rygskade og misser søndagens VM-linjeløb. I stedet er Kasper Asgreen udtaget. Det oplyser Danmarks Cykle Union (DCU) tirsdag på sin hjemmeside.

Det er landstræner Anders Lund, som har foretaget udskiftningen i den danske trup til dette års VM i landevejscykling.

Kron udgik i søndags på femte og sidste etape af Luxembourg Rundt, og det blev i første omgang nedtonet af Lotto-holdet. Kron tog sig bare sine forholdsregler for at blive klar til VM, blev det forklaret.

DCU oplyser dog, at det er den samme skade, som Kron pådrog sig under Vuelta a Espana, der nu har ført til VM-udskiftningen.

"Den rygskade, som Andreas Kron pådrog sig ved sit styrt i Vuelta a Espana, og som også medførte, at Kron måtte udgå af Luxembourg Rundt, volder stadig problemer, og det har desværre ikke vist sig muligt for Kron at blive klar til VM."

"I stedet har Anders Lund kaldt Kasper Asgreen tilbage til lejren, og Asgreen slutter sig dermed til truppen, der søndag skal køre med om regnbuestriberne til dette års VM i landevejscykling," oplyser unionen.