Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

VM-guldvinder jubler over sejr på hjemmebane: Banen i Ballerup er en del af min opvækst

Carl-Frederik Bevort for anderkendende klap på skulderen efter VM-guld.
Carl-Frederik Bevort for anderkendende klap på skulderen efter VM-guld.Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Carl-Frederik Bevort var naturligvis glad efter sin guldmedalje i 4000 meter holdforfølgelsesløb. Det faktum at det skete i Ballerup giver det sidste krymmel på toppen, siger Bevort til Flashscore.dk i mixed zone efter sejren.

”Det virker til at vi kører et helt optimalt holdløb i dag, og det gjorde vi måske ikke helt i kvalifikationen”, lyder det fra Carl-Frederik Bevort, som forklaring på at Danmark slog briterne i finalen i 4000 meter holdforfølgelsesløb.

Storbritannien lagde bedst ud, og halvvejs igennem løbet var Danmark bagud. Det var dog ikke noget 20-årige Bevort ænsede på banen.

”Jeg kørte som jeg plejer. Jeg vidste ikke vi var bagud. Vi holdt os til planen, og så kan vi ikke gøre så meget andet”, lyder det fra en glad nykåret verdensmester.

Netop det a tvinde på hjemmebanen i Ballerup betyder noget helt særligt for Carl-Frederik Bevort. Banen i Ballerup Super Arena er blevet kørt tynd af Bevort, der startede med at køre på cykel som 9-årig

”Jeg har kørt her i Ballerup siden jeg var helt lille, så banen er en stor del af min opvækst, så at slutte det af her er stort”, siger Bevort.

Ved OL mistede Bevort hjulet i bronzekampen mod Italien, og selvom det ikke var mod Italien at Danmark vandt VM, så er det altid ekstra dejligt at vinde over Storbritannien mener Bevort.

”De har været ret irriterende de briter. Ja de ter er da en mental sejr at få skovlen under dem, også selvom de ikke stiller stærkest muligt op”.

Med sine blot 20 år lurer der som minimum en OL-deltagelse i 2028 for Bevort, hvis ikke han bliver overhalet indenom af andre. Verdensmesteren lægger i hvert fald op til at der skal konkurreres.

”Det er tid til at andre skal prøves af. OL og VM var sidste mål for denne gruppe, men vi skal stille og roligt have nogle nye ind og prøve dem af”, kommer det fra Bevort.

Den holdning bakkes op af landstræner Kasper Jørgensen, der tænker sig at åbne det hele op, i forhold til hvem der skal satses på fremadrettet på 4000 meter holdet

”Nu var vi syv op mod VM, men jeg tror vi gør puljen lidt større nu for at give de unge et skud”, fortæller landstræneren.

Landevejen lokker med markant bedre kontrakter end banecyklingen, og det kan der ikke laves om på lyder det fra Jørgensen.

”Det er ikke en nød vi skal knække, for det er umuligt. Vi skal netop fortælle de unge, at vi ikke vil stå i vejen for deres landevejskarriere”, kommer det fra landstræneren for baneholdet.