Jens Voigt forbløffet over Jumbo-Visma's kørsel: "De stoler tydeligvis ikke på Sepp Kuss"
Jumbo-Visma viste, at de "ikke stoler på" Sepp Kuss under den kontroversielle afslutning på 17. etape af Vuelta a Espana på trods af, at amerikaneren er "klart stærkere" end sine holdkammerater, siger Jens Voigt.
Kuss klyngede sig til den røde trøje efter at være blevet droppet af sine holdkammerater, Giro d'Italia-mesteren Primoz Roglic og den dobbelte Tour de France-vinder Jonas Vingegaard, på den sidste stigning.
"Jeg er bange for, at de har truffet beslutningen inden for holdet - de stoler ikke på, at Kuss kan holde føringen i løbet af de næste to hårde dage," siger Voigt.
"Jeg tror faktisk, de vil overlade det til Roglic eller Vingegaard."
Roglic og Vingegaard vandt i årets første to Grand Tours ved Giroen og Touren, hvor Kuss ydede et fantastisk arbejde som hjælperytter for Jumbo-Visma-holdet.
Roglic og Vingegaard blev kritiseret af den tidligere Vuelta-vinder Sean Kelly for et have lavet et "uretfærdigt" træk" med mindre end 2 km til målstregen, mens Adam Blythe sagde, at deres manglende vilje til at hjælpe deres holdkammerat fremhævede "store egoer".
Og Voigt mener, at det vil væer forkert af Jumbo-Visma at fjerne deres støtte til Kuss, som har været i stærk form i Spanien, og kan vinde sin første Grand Tour-titel.
“Sepp Kuss er klart stærkere end alle andre. De (Jumbo-Visma) lader bare til at være ligeglade. Det synes jeg er forbløffende," tilføjer Voigt.
"Dette er sport, ikke et eventyr med en lykkelig slutning, og selvfølgelig skal de bedste vinde."
"Roglic vandt Giro d'Italia i år, fordi han havde den mest loyale hjælper i Kuss. Vingegaard vandt også Tour de France i år, blandt andet kun fordi han havde den mest loyale hjælper i Kuss.
"Og nu ville være det perfekte tidspunkt at give lidt loyalitet tilbage. Ville det være forkert at overlade noget af heldet til rytteren, der har arbejdet 3.500 km på vegne af sine kaptajner i år?" siger Voigt afslutningsvis.