Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Jumbo-Visma satte Evenepoel skakmat - Vingegaard henter et halvt minut på stærk belgier

Flashscore
Jumbo-Visma satte Evenepoel skakmat - Vingegaard henter et halvt minut på stærk belgier
Jumbo-Visma satte Evenepoel skakmat - Vingegaard henter et halvt minut på stærk belgierProfimedia
Vueltaens førende rytter, belgieren Soudal - Quick-Step Remco Evenepoel, blev sat skakmat af et skarpt angreb fra Jumbo-Vismo på 6. etape, 183 km fra La Vall d'Uixó til Pico del Buitre.

Der var næsten fuld plade for Jumbo-Visma på 6. etape af Vuelta a Espana, der sluttede på en kategori 1-stigning.

Sepp Kuss vandt etapen efter at have været med i et udbrud. Små tre minutter senere kom Jonas Vingegaard og Primoz Roglic i mål sammen. Duoen var kørt fra alle de andre store kanoner i klassementet.

Det eneste, Jumbo-Visma manglede, var at overtage den røde førertrøje. Den er Lenny Martinez, som også var med i dagens udbrud, nu indehaver af, men kun med otte sekunder ned til Sepp Kuss.

Remco Evenepoel havde inden etapen givet udtryk for, at han ikke nødvendigvis ville gøre alt for at blive i den røde førertrøje. Faktisk ville han ikke have noget imod at miste den.

Det åbnede døren for, at andre ikke-klassementsfavoritter kunne køre om sejren torsdag, og der var da også mange, der ville afsted i udbrud.

Det førte til en kæmpe udbrydergruppe på over 40 ryttere med en række prominente navne.

Forspringet blev hurtigt stort, for mere eller mindre alle i feltet havde holdkammerater ude foran. Også holdene med de store klassementskanoner.

Ved foden af finalestigningen - med cirka 11 kilometer til målstregen på toppen - var der næsten fire minutter mellem udbruddet og feltet.

Det stod derfor klart, at etapevinderen skulle findes i frontgruppen, og at Remco Evenepoel ville miste førertrøjen.

I kampen om etapesejren åbnede Einer Rubio ballet med et angreb med fire kilometer tilbage. Der gik dog ikke længe, før Sepp Kuss kørte op til ham og forbi, og så styrede amerikaneren mod toppen alene.

I næsten samme moment spillede Jumbo-Visma ud i favoritgruppen. Primoz Roglic accelererede og kørte væk. Et ryk, der gjorde, at Evenepoel sakkede bagud.

Vingegaard satte sig på hjulet af Roglics nærmeste forfølgere, men der gik ikke længe, før danskeren var oppe ved Roglic med kun Enric Mas på slæb.

Men Mas gik nærmest kold, og så endte Vingegaard og Roglic med at køre over stregen sammen med Juan Ayuso lige i hælene.

Remco Evenepoel sled og slæbte sig i mål et halvt minut efter Vingegaard og Roglic.