Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Spansk klatrer tager sin anden etapesejr i Vueltaen

Spansk klatrer tager sin anden etapesejr i Vueltaen
Spansk klatrer tager sin anden etapesejr i VueltaenMIGUEL RIOPA/AFP
Det blev en mindeværdig etape, da Pablo Castrillo tog sin anden etapesejr i årets Vuelta a España.

Pablo Castrillo fra det mindre spanske cykelhold Kern Pharma vandt 15. etape af Vuelta a Espana. Det var den anden etapesejr til Castrillo i årets Vuelta.

Etapen var 143 kilometer lang og bød på fire stigninger undervejs, hvor den sidste var en lang og udmarvende af slagsen.

Det var også på den sidste stigning uden for kategori, at det største drama udfoldede sig helt som ventet.

Men ventet var det bestemt ikke, at lille Castrillo kunne tage fusen på alle de store.

Den 23-årige spanske klatrer var stukket afsted tidligt på etapen sammen med flere andre ryttere.

De mest hårdføre endte med at være trioen Aleksandr Vlasov (Bora), Pavel Sivakov (UAE) og Castrillo.

Med syv kilometer til mål havde trioen stadig et forspring på over to minutter ned til favoritterne i klassementet.

Castrillo, der allerede havde vundet en etape i årets Vuelta, forsøgte at tage endnu en overraskende sejr og kørte fra Sivakov og Vlasov tre kilometer fra mål. Det blev også det afgørende moment.

På det tidspunkt havde Castrillo stadig to minutter ned til de store favoritter som Primoz Roglic (Bora), der selv tog affære og angreb.

Enric Mas (Movistar) var som den eneste i stand til at følge med Roglic. Og Mas gik forbi Roglic til sidst. De to kom dog samtidig ind over målstregen lidt over et minut efter etapevinderen.

Selv om Ben O'Connor (AG2R) mistede tid, så forsvarede han stadig den røde førertrøje.