Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ung tjekke snyder de store kanoner i Vuelta-spurt

Pavel Bittner var hurtigst på stregen.
Pavel Bittner var hurtigst på stregen.Profimedia
21-årige Pavel Bittner (DSM) satte de store favoritter til vægs på 5. etapes massespurt i Vuelta a España.

I en ren duel med den belgiske stjerne Wout van Aert (Visma) viste tjekken sig stærkest og kastede akkurat cyklen først over målstregen i Sevilla.

Det er Bittners første sejr i en grand tour. DSM-rytteren er dog kommet ind til Vueltaen i storform, efter at han vandt to etaper i optaktsløbet Vuelta a Burgos.

Det var ellers Alpecin-holdet med Kaden Groves, der havde fronten i finalen.

Den australske sprinter lå i en perfekt position, men da van Aert åbnede spurten som den første, sov Groves i timen.

Det gjorde Bittner til gengæld ikke. Tjekken var i van Aerts hjul og på de sidste meter gik den unge DSM-rytter forbi. Groves sluttede på tredjepladsen.

Forinden havde det været en rolig dag i sadlen for mange ryttere på onsdagens 5. etape.

Tidligt kom det sædvanlige udbrud afsted med to spanske ryttere fra to spanske hold, men dagen igennem holdt feltet kort snor i dem.

Der var modvind det meste af dagen, og det gav to lykkeriddere svære betingelser. Allerede 37 kilometer fra mål havde feltet hevet dem ind og kunne forberede sig på en spurt.

Hen mod finalen kom den vanlige positionskamp, og det kostede et styrt, som blandt andre portugisiske Rui Costa (EF) var en del af. Portugiseren var efterfølgende groggy og stod af som følge af styrtet.

Ligesom mandag vandt Alpecin positionskampen og afleverede Groves i en perfekt position til spurten, men igen gjorde australieren ikke arbejdet færdigt.

De seneste tre ud af fire etaper har budt på sprinterafslutninger, men det er slut nu.

Kigger man frem, venter der stigninger på de næste mange etaper. Næste gang feltets hurtigste herrer kan have håb om en massespurt er på 17. etape.