Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Ungdomstrøje i Vueltaen overgår Skjelmoses forventning

Flashscore
Skjelmose på podiet i Madrid.
Skjelmose på podiet i Madrid.OSCAR DEL POZO/AFP
Mattias Skjelmose var svært tilfreds med sit første favntag med klassementet i en grand tour

Mens Primoz Roglic løb med størstedelen af opmærksomheden på podiet i Madrid som vinder af Vuelta a España søndag, stod en ung dansker i hvid trøje ved siden af og nød afslutningen på tre vigtige uger i sin karriere.

23-årige Mattias Skjelmose gik for første gang i karrieren ind til en grand tour med et dedikeret mål om at bevise sig som klassementrytter.

Og den mission lykkedes i høj grad. Han endte med at vinde den hvide ungdomstrøje i løbet og kørte sig på den afsluttende enkeltstart op på den samlede femteplads i løbet.

"Jeg kan slet ikke fatte det. Jeg har forberedt mig i 11 måneder på det her løb," lyder det fra danskeren til sit holds hjemmeside.

"Vueltaen har været mit store mål siden september sidste år, og jeg kunne end ikke have forestillet mig at stå på podiet iklædt den hvide trøje. Det er surrealistisk."

Han blev nummer otte på søndagens enkeltstart, godt et minut efter etapevinder Stefan Küng.

Skjelmose debuterede i grand tour-sammenhæng i Giro d'Italia i 2022, men uden tanker for klassementet.

Sidste år fik han sin Tour de France-debut. Han sluttede som nummer 29 efter tre uger, hvor det gik op og ned med præstationerne undervejs.

Nu fik han muligheden som kaptajn i Vueltaen, og med en ideel forberedelse til løbet fik han vist, at han kan køre med de bedste.

Han sluttede små seks minutter efter triumfatoren Roglic. Til gengæld var han kun godt tre minutter fra Ben O'Connor på andenpladsen.

Det var Primoz Roglic' fjerde sejr i Vueltaen. Sidste år vandt han Giro d'Italia.