Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Landin og Aalborg knuser skadesplaget nordjysk lillebror

Ritzau
Landin var i storform onsdag
Landin var i storform onsdagProfimedia
Hvis de nordjyske håndboldtilskuere onsdag var taget i Gigantium i Aalborg med forventningen om et spændingsfyldt nordjysk håndboldbrag, så blev de skuffede.

Aalborg Håndbold var således alt andet end gæstfri, da skadesplagede Mors-Thy Håndbold kiggede forbi i anden runde af herrernes slutspil.

En skræmmende Niklas Landin pillede pynten af de unge gæster, og offensivt afviklede værterne angrebene så hurtigt, at måltavlen var rødglødende.

Det resulterede i et resultat på 37-26, og Aalborg har dermed fuld plade med seks point i slutspilsgruppen, hvor Mors-Thy indtil videre må nøjes med to.

Aalborg-lejren proklamerede inden kampen, at man var interesseret i at slå hul i slutspilsgruppen og dermed sikre semifinalebilletten hurtigt.

Det var til at se, da kampen kom i gang. Efter det første kvarter havde Aalborg opbygget en føring på 9-2 godt hjulpet på vej af Landin, der på det tidspunkt havde en redningsprocent på utrolige 77.

På Mors-Thy-bænken lignede træner Niels Agesen en, der havde lyst til at vende snuden hjem igen, og på tilskuerpladserne nød publikum, at de lokale helte spillede i et rasende tempo, som afstedkom 19 kasser før pausefløjt.

Gæsterne, som på grund af skader stillede med et meget ungt hold, løftede niveauet en tand i slutningen af første halvleg og begyndelsen af anden halvleg, hvor Aalborg samtidig slap speederen.

Det betød, at Mors-Thy vandt en periode på 7-1. Men værterne satte prop i, da de indså, at det kunne kunne blive ved, og derfor var gæsternes opblomstring langtfra nok til at gøre det spændende.

Intensiteten forduftede, og da Mors-Thy stille og roligt mistede det tempo, der havde givet holdet en god periode, så blev kampen forvandlet til en slags opvisning for Aalborg.