”Der er sket rigtigt meget. Da jeg startede som 17-årig på landsholdet, var der ingen udsigter til at leve af, at kunne spille fodbold. , Den unge generation i dag kan se at kvinder også kan blive stjerner og bliver eksponeret som nu, og det havde jeg ikke som motivationsfaktor”, lyder det fra Frederikke Thøgersen til Flashscore.
Kvindefodbolden har både på nationalt, såvel som internationalt plan, taget et kvantespring siden landsholdsdebuten. Thøgersen er dermed en af brobyggerne for de kommende professionelle fodboldspillere.
”Det er jo fedt at have prøvet begge dele. Jeg er mere taknemmelig for det, som jeg har i dag. Omvendt kan man da godt være lidt misundelig på de unge, der har nogle fede karrierer foran sig. Det er med en lille gram af misundelse, men også med stolthed, når jeg ser den udvikling kvindefodbolden har taget”, fortæller den danske højre back, der også kan dække positionen som højre midtbane.
Inter-spilleren kan da også ret præcist fortælle, hvornår hverdagen blev ændret. Det foregik hen over en helt særlig sommer i 2017.
”For mit vedkommende kunne jeg mærke det efter EM i 2017 i Holland. Med succes kommer der jo også en belønning i form af øget interesse. Det har jo så gradvist udviklet sig, både i forhold til tilskuertal og medieinteresse, selvom det selvfølgelig altid kan blive bedre”.
EM i Holland bød på en dansk andenplads, og markede kvindelandsholdets brede offentlige gennembrud.
Siden januar 2023 har klubadressen været italienske Inter fra Milano. Støvlelandet har da også en helt særlig plads i Thøgersens hjerte.
"Jeg kan rigtigt godt lide livet i Italien. Det er også derfor jeg er vendt tilbage til landet, efter et ophold i Sverige, der var præget af skader og manglende spilletid”, fortæller Thøgersen, som i tiden hos FC Rosengård fik en korsbåndsskade i den ene knæ.
”Fodbolden, kulturen og vejret passer mig dejligt”, lyder den italienske kærlighedserklæring fra landsholdsspilleren.
Flytningen fra det blæsende Nordjylland til det fashionable Milano har da heller ikke været en dans på roser fra begyndelsen. Der har været mange ting, at skulle vænne sig til, for danskeren.
”I starten var det et chok for mig. Fodbold bliver ophøjet til noget næsten overmenneskeligt. Når man vinder, er man oppe og flyve, og når man taber, er man nærmest ubrugelig. Deres følelsesudsving er store, men de er heldigvis ret gode til at glemme det igen”, siger Thøgersen.
Har savnet italienernes følelsesmæssige udbrud
”Som danskere er vi nok lige mere ligevægtige i vores følelser, men det blandt andet noget af det jeg har savnet ved Italien”, fortsætter hun.
En typisk fordom fra det køligere nord mod det lidt varmere syd, er at tid og tidspunkter ikke på samme måde er vigtige. Det kan Thøgersen i nogle tilfælde sagtens genkende.
”Udenfor fodbolden er det meget flydende i forhold til tidspunkter, og det er ikke alle aftaler der bliver overholdt. Privat er det meget mere loose. Omvendt bliver sådan noget overholdt med hård hånd i klubberne, så de to ting udligner på sin vis hinanden”, lyder vurderingen fra Thøgersen.
En anden forskel mellem Danmark og Italien, er dagligdagen i klubberne. I de fleste danske virksomheder, og fodboldklubber, forsøger man at tilstræbe en flad ledelsesstruktur. Det er ikke noget man forsøger i Italien.
”I klubberne er det meget hierarkisk opbygget. Man tiltaler cheftræner som Mister, og der er meget stor forskel på livet i klubben, i modsætning til hvordan det er i Danmark”, lyder skudsmålet fra Thøgersen.
Flere og flere etablerede herreklubber begynder at satse på kvindefodbolden. Herhjemme har Brøndby i mange år haft elitehold på herre- op kvindesiden, Siden er er blandt andre FC Nordsjælland også kommet med, og fremtiden kommer også til at byde på kvindehold i FCM og FCK.
Inter opstartede deres kvindehold i 2018, og i følge Thøgersen satser den hæderkronede klub meget på kvinderne.
”Vi træner ikke det samme sted som herreholdet. Vi træner samme sted som akademiet. I forhold til marketing og på sociale medier, så er det holdt i samme kanal, hvor andre klubber har en specifik profil kun for kvinderne. Jeg synes det er fedt, at vi i Inter har det samlet”.
Trods det faktum at Thøgersen ikke gnubber skuldre med Lautaro Martinez, eller den tidligere Superliga-profil Yann Bisseck til daglig, så er de to hold ikke helt fremmede for hinanden.
”Selvom vi ikke ser herreholdet til hverdag, så møder vi dem til presseseancer og sådan. Vi var også med da de spillede Champions League finale sidste år, så der er en form for synergi, men det er ikke sådan at vi er tæt på dem”, beretter hun.
Ikke langt fra Milano ligger Firenze, der er hjemsted for Thøgersens første klub i det italienske. Selvom hun er glad for det nuværende setup i Inter, kan hun ikke undgå at blive imponeret over Viola Park, der er Fiorentinas træningskompleks.
”Fiorentina har bygget et helt nyt anlæg, hvor alle træner sammen, og hvor der er en større synergi. Det er en udvikling der er beundringsværdig”.
Viola Park stod færdig i sommeren 2023, og har kostet omkring 820 mio. kroner.
Frederikke Thøgersen har netop afsluttet sæsonen i Inter, hvor det blev til en femteplads. Kontrakten med italienerne er udløbet sammen med sæsonen, men Thøgersen er ikke klar på at vende hhjem til Kvindeligaen endnu.
”Jeg forhandler stadig med Inter. Jeg er glad her, og kan sagtens se mig selv blive, men det er ikke helt på plads. Jeg skal i hvert fald blive i udlandet”, lyder det stålsat fra den danske højre back.