Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Landstræner er realistisk omkring dansk kvartfinale: Vi skal formentlig bruge tre sejre

Ritzau
Mikael Gath udstikker dessiner
Mikael Gath udstikker dessinerProfimedia
Efter tre nederlag i de første fire kampe ved VM er det danske ishockeylandsholds ambitiøse målsætning om en plads i kvartfinalen rykket langt væk.

Landstræner Mikael Gath vurderer, at hans hold er tvunget til at gøre rent bord i de sidste kampe mod Storbritannien, Schweiz og Finland for at avancere i turneringen.

"Som det ser ud lige nu, skal vi formentlig bruge tre sejre, med mindre der kommer nogle overraskende resultater".

"Vi skal i hvert fald så højt op som muligt i tabellen. Vi skal forsøge fortsat at have nationer som Storbritannien, Østrig og Norge bag os. Det er vi gode nok til", siger Mikael Gath.

Fredagens opgør mod gruppens lavest rangerende hold, Storbritannien, er en oplagt mulighed til at komme tilbage på sejrssporet efter de seneste dages skuffelse.

Målscorerne fra seneste VM møde
Målscorerne fra seneste VM mødeFlashscore

Selv om briterne kan være en ubekvem modstander, har Danmark gode erfaringer fra møderne i de senere år med den knusende 9-0-sejr ved VM i 2019 som højdepunktet.

"Storbritannien spiller på en lidt anderledes måde, end de andre hold vi har mødt. Det er et godt hold, der arbejder hårdt, men hvis vi får styr på dem tidligt, kan kampbilledet komme til at passe os godt", siger Mikael Gath.

På den aktuelle verdensrangliste er Storbritannien nummer 20 og dermed fire pladser under Østrig, som Danmark slog 5-1 i VM-premieren.

"De er vel på samme niveau som Østrig. Måske lidt dårligere, men det er også små marginaler. Vi har set, at Østrig har taget point mod Canada. Det viser, at man er nødt til at levere en 100 procents indsats for at tage tre point ved et VM".

"Vi må kunne leve med, at vi "skal" vinde sådan nogle kampe. Det pres skal vi kunne håndtere", siger Mikael Gath.

Storbritannien har haft et hårdt åbningsprogram med tre kampe mod Canada, Finland og Schweiz. Holdet er uden point og har kun scoret to mål hidtil i turneringen.