Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Landstræner om Camerouns Målmandsdrama: Onana ønskede selv at stå over

Ritzau
Landstræner om Camerouns Målmandsdrama: Onana ønskede selv at stå over
Landstræner om Camerouns Målmandsdrama: Onana ønskede selv at stå overProfimedia
Der var store spekulationer omkring, hvorfor Camerouns målmand André Onana ikke var med i mandagens kamp mod Serbien. Nu forklarer landstræneren, hvorfor han ikke var med.

Keeperprofilen André Onana var ikke i truppen, da Cameroun mandag spillede 3-3 med Serbien ved VM.

Men modsat tidligere meldinger er Inter-spilleren ikke sendt hjem fra VM på grund af uoverensstemmelser med landstræner Rigobert Song.

26-årige Onana, der ikke er skadet, bad endda selv om at stå over mod Serbien, afslører Song.

"Han er en vigtig spiller, men vi er midt i en udfordrende turnering. Jeg ved, hvad jeg skal gøre, og det er at sikre, at individer ikke hæver sig over holdet."

"André ønskede selv at stå over, og det accepterede vi. Disciplin er vigtig i en trup, siger Song ifølge Reuters uden at definere konflikten nærmere."

Onana kan komme tilbage mellem stængerne i Camerouns skæbnekamp mod Brasilien fredag.

"Jeg har bedt ham om at vente. Vi må se, om han kan blive (i VM-truppen, red). Det afhænger også af ham selv, da han skal overholde vores regler. Lad os se, hvad der er muligt", siger landstræneren ifølge AFP.

Cameroun skal slå Brasilien fredag for at have en chance for at gå videre til ottendedelsfinalerne.

"Vi er ikke kommet til VM for at være fyld. Vi tror på, at vi stadig kan spille en rolle i turneringen, selv om Brasilien er et stærkt hold", siger Rigobert Song.