Lars Eller er fortid i Washington efter et trade sender ham til Colorado Avalanche
Skiftet blev en realitet onsdag aften, da Colorado Avalanche byttede et 2. rundevalg i 2025 draften, for at erhverve sig rettighederne til den danske center. Tidligere har danske Mikkel Bødker også spillet for Colorado.
Eller er til dato den eneste dansker der har vundet Stanley Cuppen, og jagten på et nyt kan godt fortsætte i Colorado der ligger fint til i forhold til kvalifikation til slutspillet.
Den 33-årige danskers aftale med Avalanche gælder for resten af sæsonen, hvilket betyder at medmindre den bliver forlænget, så er han helt fri på markedet efter sæsonen.
I de 60 kampe Eller spillede for Capitals i denne sæson, blev det til syv mål og ni assists.
Lars Eller blev valgt som nr. 13 i 2007, og har tidligere spillet i St Louis Blues og Montreal Canadiens.