Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lars Søndergaard efter flot VM-opvarmning: Udvalget af spillere er større end nogensinde

Ritzau
Lars Søndergaard ser positivt på danske VM-chancer
Lars Søndergaard ser positivt på danske VM-chancerJohnny Pedersen/Scanpix
Selv om det blot blev til en kneben dansk 3-2-sejr over upåagtede Uruguay tirsdag aften, så godkender Lars Søndergaard træningsturneringen i Frankrig.

De danske fodboldkvinder vandt i holdets bedste præstation 2-0 over Norge, mens det endte med et 0-1-åbningsnederlag til Frankrig.

Alt i alt var Søndergaard tilfreds med den generelle danske indsats uden skadede profiler som Pernille Harder og Nadia Nadim.

"Nu var det en lille turnering, og vi endte med at blive nummer to efter Frankrig. Så rent resultatmæssigt var det meget fint. Også med sejren over Norge, som ligger over os på verdensranglisten, siger Søndergaard.

Danmark skal spille to testkampe mere i april mod Sverige og Japan, inden det går løs ved VM i juli. Og spillet kan dermed nå at blive endnu bedre.

"Efter EM sidste år har vi været lidt inde i en downperiode. Der er lige nu mange skadede spillere, og vi havde også et hakkende efterår. Vi vandt nogle kampe, men har ikke spillet så godt som op til EM."

"Nu har vi igen løftet vores spil og fået struktur på det. Især i kampen mod Norge, hvor vi dominerede og ikke tillod mange chancer", siger landstræneren.

Han anser bredden på det danske hold til at være den bedste i de seks år, han har været ved roret.

"Vi har fået prøvet en masse spillere af. Vi har fået en meget større bredde. Der er mange, der byder sig til."

"Vi har fået mange unge spillere ind. Udvalget er det største, mens jeg har været landstræner", vurderer Søndergaard.

Natten til onsdag dansk tid blev Danmarks tredje VM-gruppemodstander fundet, og det blev Haiti, der vandt 2-1 over Chile på to mål af den kommende Lyon-spiller Melchie Dumonay.

"Nu er det begrænset, hvad jeg kender til Haiti. Jeg har ikke set alle deres kampe. Jeg troede, at Chile med en af verdens bedste keepere ville vinde og blive vores modstander."

"Men jeg har godt bidt mærke i Haiti, der har nogle dygtige individualister. Dumonay, der scorede to mål og skal til Lyon til sommer, er allerede et kendt navn."

"De har noget fart på holdet, som helt sikkert kan gøre ondt på os. Nu skal vi hjem og kigge på det og se noget mere video med Haiti", siger Lars Søndergaard. Danmarks øvrige VM-modstandere i gruppespillet er Kina og England.