"I løbet af de sidste tre år væk fra spillet fik jeg indhentet den tabte tid med min familie, jeg blev mor og har nu to smukke børn, jeg er så taknemmelig for. Men jeg har stadig mål, jeg gerne vil nå. Jeg vil gerne vise mine børn, at du kan forfølge dine drømme, uanset din alder eller rolle. Vi besluttede som familie, at det var på tide. Jeg kommer tilbage for at spille, og jeg kan ikke vente!", skrev Wozniacki på Instagram i offentliggørelsen af hendes comeback
Det er ikke første gang at en gammel cirkushest ikke kan holde sig væk fra lugten af savsmuld og for dansk tennis, der er inde i en meget positiv udvikling med masser af spirende talenter, der pibler frem i tillæg til Clara Tausons opblomstring og Holger Rune's Grand Slam aspirationer, er det naturligvis en fantastisk nyhed.
Comebacks er sjældent en god ide'
US Open og Montreal har også allerede meldt ud at de står klar med wildcards til Wozniacki og dermed skulle der være lagt op til et brandvarmt efterår for dansk tennis, som nu kan glæde sig over måske meget snart at have hele tre spillere i den absolutte verdenselite. Man kan næsten ikke få armene ned......og dog.
Wozniacki-dyrkelsen vil utvivlsomt nå nye højder i de kommende måneder, men jeg kan nu ikke dy mig for at drysse en del malurt i det bæger. Comebacks er sjældent en god ide', og det er der talrige eksempler på i sportens verdens. Nuvel, det skal siges, at Kim Clijsters, Serena Williams, Viktoria Azarenka og Lindsay Davenport allesammen vendte tilbage med succes efter at have født, men tre års absens fra WTA touren er som lysår i kvindernes professionelle tennis, hvor spillet har ændret sig drastisk efter at Wozniacki lagde ketcheren på hylden.
Ikke nok at "løbe solen sort
En kvinde, der for otte måneder siden lå på fødegangen, som blot har trænet i smug og ikke har spillet kampe har ikke en jordisk chance i dag for at gøre sig gældende på WTA-500 eller 1000-niveau inden for den nærmeste fremtid. At hun også gør forhåbninger om at vinde US Open vil jeg næsten betegne som direkte naivt. Tennissporten i dag karakteriseres ikke længere af en forholdsvis smal elite som dominerer sporten. I dag kan alle praktisk talt slå alle, og det er ofte formen på kampdagen, der afgør om du forlader banen som vinder eller taber.
Caroline Wozniack levede altid højt på at hun kunne "løbe solen sort". Hun har et fighter-hjerte af den anden verden, men den slags rækker ikke langt i moderne tennis, hvor ikke mindst slagstyrke er altafgørende, og den har Wozniacki bare ikke. På trods af store triumfer, har hun næsten altid savnet aggressivitet i spillet. Onde tunger vil måske endda kalde hende "en moderne skubber", der bare er god til at holde boldene i gang ind til modstanderen laver fejl. Så langt vil dog ikke strække mig, men tennissporten har gennemgået en voldsom udvikling siden hendes karrierestop, fysisk, teknisk, mentalt, udstyrsmæssigt, og det forspring, som mange af de yngre spillere har til Wozniacki i dag, har jeg meget svært ved at se, at hun indhenter.
"'En kamp ad gangen"
Angiveligt var en af årsagerne til at hun nu vil genoptage karrieren, at hendes far og tidligere træner Piotr under en af de tilfældige "hygge-trænings-sessioner" bemærkede, at hun så ud til at nyde det mere. Men piben kan hurtigt få en anden lyd, når træningen kalder hver dag samtidig med at man helst skal få familielivet til at gå op i en højere enhed.
Man skal hellere ikke være blind for at hun risikerer at skade sit ellers fine eftermæle, hvis hun render ind i seriøse klø mod spillere langt nede på verdensranglisten. Derfor virker Wozniacki's comeback næsten lige så uigennemtænkt som da Bjørn Borg i 1991 i Monte Carlo forsøgte at gøre comeback med sin gamle træketcher. Der er uendelig mange usikre momenter over Wozniacki's tilbagevenden. 'En ting, som vi dog kan være sikker på fra den tidligere verdensetter er dog hendes gennem tiden temmeligt fortærskede: "Jeg tager det 'en kamp ad gangen."
