Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Legende har inspireret italienere med historier om VM-trofæ

Ritzau
Legende har inspireret italienere med historier om VM-trofæ
Legende har inspireret italienere med historier om VM-trofæAFP
I 2006 var Gianluigi Buffon en afgørende del af det italienske fodboldlandshold, der vandt VM-finalen på Olympiastadion i Berlin.

Lørdag vender han tilbage til stadionet i den tyske hovedstad som en del af staben på det italienske mandskab, som møder Schweiz i ottendedelsfinalen ved EM.

Og den legendariske keeper har allerede pralet af sine bedrifter i Berlin, afslører landstræner Luciano Spalletti.

"Vi har Gianluigi Buffon med os, og i løbet af de seneste dage har han fortalt os om den finale. Han har diskuteret det med alle," siger Spalletti ifølge AFP.

"Han har givet os mulighed for at genopleve den spænding, som vi nød, da vi så det hjemme i stuerne i 2006."

Landstræneren mener, at snakken om finalen i 2006 kan have en positiv påvirkning på spillerne.

"Vi ved, at vi skal respektere sammenligningerne med vores forgængere, som bragte trofæet hjem. Det tilføjer noget pres og noget ansvarsfølelse," siger Spalletti.

Italien har nået ottendedelsfinalen med en sejr, et nederlag og en uafgjort kamp i gruppespillet. Fra nu af tæller kun sejre, og italienerne skal hanke op i sig selv for at nå langt, mener landstræneren.

"Vi er nødt til at indse, at vi ikke kan slukke for kontakten, som vi gjorde nogle gange i de kampe, vi har spillet hidtil," siger Luciano Spalletti.

"Vi har nået hjertet af turneringen, så nu er der ikke noget alternativ til at ramme et højt niveau, som vi skal demonstrere konstant.Fra et psykologisk perspektiv forventer jeg lidt mere, end vi har vist indtil nu," siger landstræneren.

Italien og Schweiz mødes lørdag klokken 18.00.

/ritzau/