Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lionel Messi-fans får 50 procent af billetten refunderet for Hong Kong-fiasko

AFP
Tusindvis af fans blev skuffede, da de ikke kunne se Messi i aktion.
Tusindvis af fans blev skuffede, da de ikke kunne se Messi i aktion.AFP
Fans der købte billetter for at se Lionel Messi (36) i Hong Kong, men som ikke fik set ham i aktion, får 50 procent af deres penge tilbage - så længe de ikke lægger sag an.

Et udsolgt publikum betalte 880 Hong Kong-dollars, svarende til omkring 770 kroner, for at se den ottedobbelte Ballon d'Or-vinder i aktion den 4. februar i en Inter Miami tour-kamp mod et udvalgt Hong Kong-hold.

Men argentineren blev siddende på bænken med en skade, hvilket udløste buh-råb fra publikum - og derefter furore i Kina, som så hans fravær som en politisk fornærmelse.

Arrangøren Tatler Asia tilbød mandag 50 procent refusion til "dem, der købte billetter gennem officielle kanaler til kampen".

De, der vil have nogle af deres penge tilbage, skal dog acceptere vilkår og betingelser, der inkluderer ikke at forfølge "sagen ved nogen domstol, tribunal (eller) regulerende myndighed".

Tatler blev kritiseret for sin håndtering af fiaskoen, og trak dagen efter kampen sin ansøgning, om et statstilskud på hvad der svarer til 14 mio. kroner til finansiering af arrangementet, tilbage.

Inter Miamis næste stop efter Hong Kong var Japan - hvor Messi spillede 30 minutter af en venskabskamp mod Vissel Kobe i Tokyo, til de kinesiske fans' store vrede.